Sportsgren: Basketball - NBA
Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 18. marts, 2018 23:00
Kamp: New Orleans Pelicans - Boston Celtics
Spiltype: Anthony Davis antal points
Udfald: Over 28,5
Odds: 2.00
Spilbar ned til: 1.90
Status: Vundet

New Orleans Pelicans tager hjemme i Smoothie King Center mod et lettere amputeret Boston Celtics mandskab. Celtics vil sandsynligvis være uden Irving og med garanti være uden Smart, Brown, Theis og Hayward. Hos Pelicans mistede man DeMarcus Cousins for ca. 2 måneder siden til en sprungen akilleshæl, han er stadig ude, til gengæld vil Rondo være på banen igen efter han sad ude senest og hvilede sig, inden den vigtige slutspurt.

Sæsonen begynder at spidse til, og især i vest-konference er kampen om slutspilspladserne virkelig spændende. Der er 6 hold, som ligger inden for et spænd af to kampe, fra Utah på 5. seed til Denver på 10. er forskellen altså kun to sejre. Midt i mellem befinder Pelicans sig, nemlig lige inden for slutspilspladserne som 8. seed. Pelicans mangler 13 kampe, som kommer til at definere sæsonen. De har reelt muligheden for at ende som 3. seed, hvor de har 4 sejre op til Portland, som dog er rigtig godt kørende, men de kan omvendt også ende helt uden for slutspillet. De har tabt deres seneste to kampe, og det er derfor vitalt for dem at komme på rette spor igen. For at det skal lykkedes, bliver deres store stjerne Anthony Davis nødt til at bringe hans A-game. De sidste to kampe har han scoret hhv. 21 og 26 points, hvilket under normale omstændigheder kan være okay, men fordi de mangler deres 2nd option Cousins, har det bare ikke været nok.
Siden Cousins’ skade har Davis ellers virkelig taget det her Pelicans hold på sin ryg. 31,1 points og 12,8 rebounds har han snittet og været den åbenlyse årsag til, at Pelicans stadig har mulighed for at komme i slutspillet.

De to hold har mødt hinanden en gang tidligere i indeværende sæson, her scorede Davis 45 points, hvor det retfærdigt skal siges, at kampen endte i overtid – dog havde Davis 41 points da den ordinære tid sluttede. Det skete i en kamp, hvor Cousins var med og naturligt nok stod for en del af den offensive produktion med 20 skud. Samtidig havde Celtics deres, statistisk set, to bedste forsvarsspillere på banen i Marcus Smart og Jaylen Brown, ligaens 4. og 5. bedste forsvarsspillere. Kyrie Irving, der denne sæson også har udviklet sig til en habil forsvarsspiller, var også med i kampen. Undertegnede er med på, at det hverken var Irving eller Brown der stod for opdækning af Davis, men Celtics opererer ofte med et meget mobilt forsvar der bytter mand tit, og det har derfor været vigtigt for dem, at mange af deres startende spillere har leveret så godt defensivt som de har, for ikke at kunne blive udnyttet på en enkel position.

Alt i alt ser jeg gode muligheder for Davis til at opretholde det points-snit, han har haft mens Cousins har været ude. Betfair ligger markant over det resterende marked, så ikke utænkeligt, at oddset vil falde relativt hurtigt efter artiklen her bliver lagt ud.