Sportsgren: Basketball - NBA
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 20. april, 2018 3:00
Kamp: New Orleans Pelicans - Portland Trail Blazers
Spiltype: Moneyline
Udfald: Trail Blazers
Odds: 2.45
Spilbar ned til: 2.35
Status: Tabt

Højst overraskende vandt Pelicans de to første kampe i Portland med hhv. 2 og 9 point. I nat skifter serien lokation, da de næste to kampe vil blive spillet i New Orleans. Med det sagt, har Pelicans dermed muligheden for at afgøre det på hjemmebane allerede i kamp 4, såfremt de vinder i nat.

Portland’s famøse back-court Damian Lillard og CJ McCollum har været skidt skydende i de to første kampe, og det har været den altafgørende faktor for, at de to kampe er gået til Pelicans. I kamp 1 skød de til sammen 13 for 41 (31%), i kamp 2 blev det lidt bedre, her skød de 16 for 39 (41%). McCollum var spilleren af de to der skal tilskrives æren for de forbedrede procenter. Lillard har slet ikke mødt op til serien, som man havde forventet, og som han selv har forventet. Han er stjernen og x-factoren for Portland, så det er afgørende for kampenes udfald hvorvidt Lillard har en god eller dårlig aften. Over de to kampe har han snittet 17,5 points på 31% fra både gulvet og distancen, ydermere har han blot 2 free throws pr. kamp, hvilket også er alt for lidt. Han var selv ude efter kamp 2 og sige, at han blev nødt til at være meget mere aggressiv når serien vendte til Pelicans, og at han ville blive ved med at skyde, for det er et spørgsmål om skud nok før bolden ryger i kurven. Med så ringe procenter de første to kampe, bør procenterne alt andet lige arbejde i retning af Dame til kampen i nat.

De sidste to sæsoner har Lillard snittet 27 points, og i slutspillet sidste sæson snittede han 27,8 points. Så presset som Portland er, er det naturligt at stjernerne tager over, og her er Lillard som sagt den altoverskyggende. Jeg tror, man vil se et comeback af dimensioner fra Lillard i nat, noget alá man så LeBron James i går.

Pelicans er stadig uden deres anden big-man DeMarcus Cousins, hvilket er et stort tab for holdet. Alligevel formåede de, anført af Davis, at sikre sig en slutspilsplads, efter et langt hårdt kapløb de sidste par uger af grundspillet. Man havde derfor forventet en form for træthed når de trådte ind i slutspillet, eftersom presset havde været så stort på dem op til da. Ligeså havde den helt store stjerne Davis ikke vundet en eneste slutspilskamp i hans karriere, så umiddelbart lå serien her rigtig godt til Portland – et andet scenarie har sidenhen udspillet sig. For at vinde to udekampe i træk mod et højere seed, kræver noget ekstraordinært. Anthony Davis har været så god, som Pelicans kunne have forventet det. Jrue Holiday har spillet markant bedre end hans direkte PG konkurrent Damian Lillard, det havde ingen forventet. Rondo har spillet lignende hans niveau i de bedste Celtics dage. Mirotic har spillet en større rolle end forventet. Der er altså gået rigtig mange ting Pelicans’ vej, og over en serie på potentielt syv kampe, plejer sådanne ting udligne sig over tid. Det er i hvert fald urealistisk, at Holiday kamp for kamp spiller på et bedre niveau.

Jeg kan godt lide oddset på, at Portland kommer tilbage i serien, og at der derfor ikke står 3-0 efter i nat. Damian Lillard spiller ikke tre dårlige (slutspils)kampe i træk. Han møder for alvor op i aften, og jeg forventer en stor kamp fra ham.

Det stigende Portland odds skyldes sandsynligvis usikkerheden om Nurkic kommer til at spille eller ej. Han forlod kampen i 2. quarter og vendte tilbage til bænken, hvor han egentlig blev meldt klar. Han spillede dog ikke mere i kampen, og reporterne omkring ham går på, at det vil være højst overraskende hvis han ikke stiller til start i nat.