Udbyder: Youbet
Spil her
Dato: 29. august, 2018 21:00
Kamp: PAOK Saloniki - Benfica
Spiltype: Asian handicap
Udfald: PAOK Saloniki (Asian 0)
Odds: 2.29
Spilbar ned til: 2.12
Status: Tabt
Græsk fodbold er i fremgang efter nogle magre år hvor man måske kan sige det omvendte om portugisisk bold. Ganske vist har Benfica en imponerende forhistorie i Europa, men under den i øvrigt dygtige manager Rui Vitoria har præstationerne i international sammenhæng været pauvre. Dybest set finder jeg værdi i dette bet fordi markedet har for stor tiltro til historien, og ikke har nok øje på Benficas rent ud elendige resultater i Champions League sidste sæson.
PAOK blev fradømt points i sidste sæsons græske superliga efter en episode med en pistolsvingende formand Savvidis – et point-fradrag, der reelt kostede Saloniki-mandskabet mesterskabet. Den deraf følgende indebrændthed er blevet omsat til glimrende resultater i den (pga. Grækenlands mindre gode resultater i Europa i de senere år) lange CL-kval. hvor man har tegnet en ganske offensiv stil under Lucescu Jr. PAOK har ikke sat point til men heller ikke holdt rene lagner hjemme endnu hvilket skal sammenlignes med et Benfica-mandskab, der fortsat kæmper med defensive problemer og som angivet ikke har overbevist stort under Rui Vitoria i deres europæiske kampe.
På den led bør de to hold stå godt til hinanden, men i stedet for et overspil går jeg med instinkterne. Det vil sige på hjemmesejren. Med 1-1 i det omvendte opgør og kun 1-1 hjemme imod Sporting lørdag og en vanskelig udebanetur til Madeira på søndag kan jeg ikke være helt med på Benficas favoritrolle her. Den må som minimum være overvurderet. For PAOK ligger kampen bedre programmæssigt; den græske liga, som jeg har ambitioner om at følge tæt i år er lige gået i gang.
Samlet mener jeg, at markedet overser, at PAOK reelt ville være blevet græske mestre tidligere i år havde det ikke været for pointstraffen; Benfica har ikke leveret særligt godt internationalt under Rui Vitoria og ser i det hele taget ikke ud til at være helt oppe i gear.
Jeg har ikke fuldt overblik over PAOKs skader, men fraværslisten antages kortere idet de tidligere skadesmeldte midtbanespillere El Kaddouri og Wernbloom spillede i weekenden. Især sidstnævnte, der fik godt et kvarter på banen, tilfører grækerne noget tiltrængt rutine på den defensive midtbane. Benfica antages fortsat at måtte undvære tidligere sæsoners topscorer Jonas med en rygskade, derudover forventes midtbane Salvio og andenmålmand Varela fortsat ude med skader; derudover er midterforsvareren Luisao, der er fhv. anfører, så vidt vides fortsat ude af billedet foruden en lille stribe mindre vigtige spillere med langtidsskader.
Liga: Champions League kvalifikation
Spilbar ned til: 2.12