Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 8. januar, 2015 13:28
Kamp: Panaitolikos - Olympiakos Volou
Spiltype: 1X2
Udfald: 2-tal
Odds: 4.00
Status: Vundet

Motivation betyder meget i forskellige dele af verden. I Storbritannien kan man være sikker på, at holdene som regel stiller op for at vinde, uanset om kampen har sportslig stor betydning eller ej, mens man i mere sydlige himmelstrøg har noget sværere ved at finde den store, forkromede indsats frem, når der ikke er behov for det.

Derfor virker oddset på Olympiakos Volou-sejr meget spændende i aften, når holdet gæster Panaitolikos i den græske pokalturnering, der afvikles i gruppespilsform.

Gruppe H ser ud som følger:

1 Panathinaikos 2-0-0 4-1 6
2 Chania 1-1-0 1-0 4
———————————-
3 Oly Volos 0-1-1 0-1 1
4 Panaitolikos 0-0-2 1-4 0

For Olympiakos Volos er missionen simpel. Holdet skal vinde i Panaitolikos, mens Panathinaikos skal slå Chania. Umiddelbart ikke nogen komplet Mission Impossible, eftersom Panathinaikos er 1,65-favoritter mod Chania.

Selvom Panaitolikos er i god form i ligaen, har holdet ikke prioriteret pokalturneringen ret højt indtil videre. I de to hidtidige gruppespilskampe har man benyttet sig af en lang række reserver, særligt efter nederlaget til Chania i første kamp, hvor man i den efterfølgende kamp mod Panathinaikos kun havde to normale stamspillere med i form af Leandro Kappel og Georgios Kousas med. Kousas blev tilmed udvist og afsoner derfor karantæne i aften.

Som nævnt før er Panaitolikos i flot form i ligaen, hvor man kun har tabt en af de sidste 12 kampe. Man står foran et meget hårdt program med tre kampe på otte dage mellem 11. og 18. januar, så derfor vil det undre en del, hvis man bruger ressourcer på denne helt betydningsløse pokalkamp.

Olympiakos Volou står i en markant anderledes situation i den næstbedste række, hvor holdet indtager en placering midt i rækken. Holdet har prioriteret pokalturneringen ganske højt indtil videre uden at spare nogen form for profiler, så alt i alt bør odds op mod fire gange pengene være klar værdi på 2-tallet. Det giver ingen mening at gå efter X2-udfaldet, da Olympiakos Volos skal gå efter alle tre point, så gå planken ud og spil 2-tallet til ganske nydeligt odds. Jeg havde ventet ned mod odds 3,10-3,20 stykker, hvilket også bør være den nedre grænse for, hvad tippet et spilbart til.