Udbyder: Nordicbet
Spil her
Dato: 14. februar, 2019 18:55
Kamp: Olympiakos - Dinamo Kiev
Spiltype: Over/under
Udfald: Over 2.5 mål
Odds: 2.40
Spilbar ned til: 2.30
Status: Vundet
Jeg vil gerne være med til, at få mål er det mest sandsynlige udkomme her, men som så ofte før ligger værdien i den anden skål, dvs. på 3 eller flere mål. Et væddemål, der på rene stats allerede er ok dækning for: Halvdelen af Olympiakos’ og 2/3 af Dinamo Kievs kampe i gruppespillet er endt over, og ofte pænt over, den 2.5-linie, som vi sigter efter her.
Helt så ukompliceret er det selvfølgelig ikke. Sypige-visdommen tilsiger, at første kamp i et dobbeltrundet opgør ender målfattig, og i anden kamp bliver der så givet los. En sandhed, der er lodret forkert hvis man bruger sidste sæsons første knockoutrunde i EL til at efterprøve påstanden. I 17/18-sæsonens første knockout-runde var det således hele 11 af 16 første runde-opgør, der gik over 2.5 mål. Derimod gik kun 6 andenrunde-kampe over 2.5-linien. Selvfølgelig er man også nødt til at vurdere det specifikke match-up, men den overordnede tendens ser ud til at holde vand, også når vi kigger på CL hvor 3 af 4 afviklede kampe i knockout-runden er gået over linien, herunder et enkelt VAR-mål. VAR-systemet får sin debut i EL i dag og tæller i forhold til statistikken fra tidligere, VAR-løse sæsoner med som en lille, men signifikant faktor i retning af lidt flere mål end markedet synes at antage.
Ganske vist var ét af sidste sæsons målfattige førsterunde-opgør kampen AEK – Dinamo Kiev, der endte 1-1 – hvilket sendte mit tip på over’en direkte til de tabte væddemåls evige jagtmarker – men det tager jeg roligt. Sandsynligheden er trods alt fortsat på få mål.
Et græsk-ukrainsk opgør som dette lyder ikke umiddelbart særligt sexet, vi kan formodentlig vente at se især Dinamo lægge meget forsigtigt ud; på den anden side er Dinamo et mandskab, der ret målrettet har haft held med at få et udebanemål med hjem fra deres internationale kampe. Det tror jeg også vil være missionen her, til principiel gavn for vores spil. På den anden banehalvdel tegner Olympiakos en lidt mere offensiv stil, end man ellers ville forbinde med et græsk top flight-hold. Piræus-mandskabets sidste fire kampe i træk, og de sidste seks hjemmekampe i træk, er alle end med tre eller flere mål.
Olympiakos savner højreback Elebdellaoui. Dinamo må fortsat se bort fra midtbane Vitor, forwarden Besiedin og venstreback Pivaric og har desuden et par tvivlsomme spillere ude med småskader. Den græske turnering er i fuld gang hvor den ukrainske endnu holder vinterpause, men Dinamo kommer lige fra en træningslejr i Spanien og bør, med kun godt 1½ uge til hjemlig sæsonstart, have skarpheden næsten på plads.
Liga: Europa League, knockout
Spilbar ned til: 2.30




