Sportsgren: Ishockey, Metalligaen
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 1. marts, 2019 19:30
Spiltype: Herlev (Asian Handicap -1.5)
Odds: 2.05
Spilbar ned til: 1.92
Status: Tabt

Jeg har vendt og drejet denne kamp længe nu. Jeg synes der var mange muligheder her, så skulle bruge noget tid på at vælge det jeg tror mest på, og som gav mest værdi.

Odense går på sommerferie hvis de taber i aften. Ja, faktisk skal de vinde de næste tre kampe på stribe, for at slå Herlev ud og kvalificerer sig til kvartfinalen.
Fredag aften var engang en fest i Odense, med mange mennesker. Men holdets præstationer, sammenhæng med ligaens laveste budget qua klubbens manglende støtte fra sponsorere kontra tidligere år, har gjort at sæsonen har været én lang ørkenvandring i det fynske. I aften er flere sponsoerer dog gået sammen og har “købt kampen”, så der er gratis entre til alle.
Man håber på fuldt hus og maksimal støtte i denne afgørende kamp.

Men lige lidt nytter det nok. Herlev har længe også ligget i bunden af ligaen, men har i den grad steppet op på det rigtige tidspunkt. Siden kalenderen vendte fra 2018 til 2019, har Herlev vundet 10/15 kampe. Tre af disse kampe er vundet mod netop Odense. 1-7 i Odense, 7-4 hjemme i Herlev, og igen forleden 4-1 hjemme i den første play-in kamp.
Odense havde ellers håbet på at Säpanen skulle levere mirakler. Men goalien hentet i Gentofte har måske ikke levet helt op til forventningerne, og det er lidt groft sagt. For defensiven generelt er slet ikke på samme niveau som i Gentofte.

Lang de fleste point kommer fra Herlevs førstekæde med liga-topscorer Thörnberg i spidsen. Og Odense har ikke kunne lukke denne kæde ned, og gør det næppe igen i aften.

Odense har tabt de seneste mange kampe hjemme på egen is. Nogle gange har man scoret 3-4 mål, men så tilladt en 5-7 stykker. Andre gange har man lukket af, men har så heller ikke scoret nok selv. Det virker til, at hvis man vil frem og lave mål, så glemmer man at skøjte hjem.
Derfor var jeg lidt lodden for diverse over-spil på kampen og Herlev som holdspil. Herlev lever fint med at vinde 1-2 jo.

Ved en tæt kamp er muligheden for et mål i tomt net der naturligvis. Herlev går nok mest efter bare at skyde den ud af zonen, omvendt kan Odense nede med 1-2 mål tage goalie ud lidt tidligere end normalt, så Herlev har længere tid med mulighed for scoring i tomt mål.

Jeg har dog bare en fornemmelse af, at Herlev nok skal afgøre det inden, og synes det er et fint odds på at de napper sejren med mindst to mål og går videre til kvartfinalen.
Flere bookies er helt nede i 1.85 for samme spil.