Udbyder: Unibet
Dato: 19. september, 2015 16:00
Kamp: OB - Viborg
Spiltype: Under 2,5 mål
Udfald: Under 2,5 mål
Odds: 1.91
Status: Vundet
Lørdagsbold i Superligaregi byder denne gang på opgøret mellem OB og Viborg. To hold som begge har deres problemer for tiden.
Fynboerne startede sæsonen utroligt flot med to sejre, men er så gået helt ned med flaget siden da. De er pt. rækkens mest formsvage hold.
Senest blev de bogstaveligt talt blæst ud af banen i Esbjerg på bare en halvleg og OB defensiven så rigtig skidt ud. Der er ingen tvivl om, hvor træner Kent Nielsen vil have sit fokus op til denne kamp, der skal simpelthen bedre styr på organisationen hos fynboerne.
Gæsterne fra Viborg ligger som forventet nede omkring nedrykningspladsen. De har 8 point og ligger næstsidst med 1 point ned til Hobro under stregen. Senest blev det til et knebent 0-1 nederlag til FCN, i en kamp hvor det længe lignede pointdeling. Johnny Mølbys tilgang på udebane har hidtil været, at spille kontrolleret og forsøge at lukke af bag til. De har i deres 4 udekampe scoret 3 mål og indkasseret 5, hvilket har skrabet 4 point med sig. Ganske fint for et hold, som forventes at ende i bundstriden.
Disse dyder må man forvente at de fortsætter med og det vigtigste for Mølby og co. er ikke at tabe. Hvorfor de ikke har travlt med at kaste alt frem, så længe kampen står 0-0.
Mon ikke Kent Nielsen prøver med den nye ukrainske målmand, Maksym Koval, til dette opgør, hans cv virker i hvert fald flot, med en del kampe for Dynamo Kiev og en enkelt landsholdskamp og med al respekt, så har Michael Tørnæs ikke set alt for skarp ud mellem stængerne.
OB er det hold i Superligaen som snitter højest med hele 3,62 mål pr. kamp. Viborg snitter 2,0 mål pr. kamp.
Der bør dog være et helt klart fokus fra Kent Nielsen til dette opgør og det bør være at stabilisere defensiven og når man møder Superligaens mest målfattige hold, så kan det godt lugte af en under. Jeg tror – som nævnt tidligere – at Viborg langt hen ad vejen er tilfreds med et point og har svært ved at se dem komme stormende til dette opgør.
1,91 på under 2,5 mål virker flot betalt i min optik og derfor skal vi ud på det her.
(Jeg vender tilbage med trupnyt, såfremt der opstår noget som får indflydelse på min vurdering.)
Danmark, Superligaen
Spilbar ned til 1,75