Udbyder: Betfair
Dato: 31. august, 2014 0:00
Kamp: OB - FC København
Spiltype: Over/Under
Udfald: Under 2,5 mål
Odds: 2.16
Status: Vundet
Selv om FC København ikke har forsvaret forfærdeligt godt, så ligner det ikke mange mål i aften i Odense. OB er nemlig uden Rasmus Falk, og oveni har Darko Bodul været syg – så det i front enten bliver nye Vladimir Dvalishvili, den normale back Lasse Kryger eller Thomas Mikkelsen, og ingen af delene virker specielt skræmmende.
Modsat er man begyndt at spille mere afventende og med fem mand i bagkæden, når man forsvarer, og det har indtil videre givet pote med tre kampe i træk med point – alle tre kampe med ”under 2,5 mål”.
FCK er det hold i Superligaen, der har lukket flest mål ind, og derfor kan det virke lidt mærkværdigt at gå på få mål i en kamp med dem som den ene part. Dels er Nicolai Jørgensen dog stadig ude med en skade, og nok er Mathias Zanka Jørgensen i karantæne, men det er nærmest kun en fordel for et spil på få mål i kampen.
Senest mod FCM gav man faktisk ikke mange chancer væk set over hele kampen, og det var meget misvisende, at man endte med at lukke to mål ind i den kamp. Da de to hold mødtes i Odense i sidste sæson, var det en meget chancefattig kamp, som endte 0-1.
I og med begge hold mangler deres bedste offensive kort, kunne noget lignende godt ske i aften – også taget i betragtning af, at forholdene i Odense næppe er de bedste efter et døgn med masser af regn.