Udbyder: Unibet
Dato: 2. januar, 2016 16:00
Kamp: Norwich – Southampton
Spiltype: Asian Handicap
Udfald: 1 (DNB)
Odds: 2.23
Status: Vundet
Norwich har haft en udmærket sæson taget i betragtning af, at alt over en nedrykningsplads er en succes for oprykkerne. Man er en hårdtarbejdende enhed under managerkometen Alex Neal, der først lavede mirakler med Hamilton i Skotland, inden han førte Norwich fra en midterplacering i Championship til Premier League.
Det er bestemt ikke det mest spektakulære fodboldhold i rækken, men de arbejder hårdt for sagen og formen er ganske hæderlig for et bundhold – ikke mindst hjemme på intense Carrow Road, hvor man ikke har tabt i fire kampe i træk, hvilket blandt andet inkluderer kampe mod Everton og topholdet Arsenal.
Norwich kan komme til kampen med en fuldstændig skades- og karantænefri trup, hvilket er ganske usædvanligt efter en periode med mange kampe. Modstander Southampton har modsat haft en sæson under det forventede. Nedturen startede med det forsmædelige Europa League- exit mod FC Midtjylland, og sidenhen har Southampton vist, at man er et stykke fra sidste sæsons niveau.
På de gode dage spiller man stadig godt som man så det mod Arsenal, men holdets bundniveau har været lavt og skaderne relativt mange, og derfor ligger man på en placering lidt under midten i tabellen.
Til dette opgør er man uden topscorer Graziano Pellé, hvilket er et klart tab, mens man også har Florin Gardon og Cedric Soares på skadeslisten (sidstnævnte dog med en lille chance for at blive klar), mens Oriol Romeu har karantæne. Dertil kommer, at Southampton ikke har imponeret på fremmed græs i denne sæson med blot to sejre, hvor den ene var over Sunderland, så dette opgør tegner helt lige. Derfor virker der til at være fin værdi i spil på hjemmeholdet.
Bemærk, at spillet her er draw no bet. Det vil altså sige, at du får pengene tilbage, hvis kampen ender uafgjort.
England Premier League
Spilbar til 2,05