Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 28. december, 2015 16:00
Kamp: Norwich – Aston Villa
Spiltype: Asian Handicap
Udfald: 2 (asian +0,5)
Odds: 1.93
Status: Tabt

Det kan være svært at spille på et hold som Aston Villa, der ligger isoleret i bunden af Premier League.

Men man har vist tegn på bedring, siden Remi Garde overtog managersædet i klubben. Faktisk har man kun tabt én af de seneste fire kampe – og det til Arsenal, og specielt de seneste tre halvlege har man vist fornuftigt spil og kunne sagtens have vundet både i Newcastle og senest mod West Ham.

En af forklaringerne er, at danske Jores Okore er kommet ind i det centrale forsvar og Joleon Lescott blev fri af sin skade, for kombinationen af Ciaran Clark og Micah Richards i det centrale forsvar var dårligt nok Championship værdigt.

Længere fremme på banen viser Jordan Ayew bedre og bedre takter, og derfor er Aston Villa et hold, man skal holde øje med nu, da de virker undervurderede af bookmakerne efter deres elendige start på sæsonen. Det er et minus, at man her må undvære Carlos Sanchez, men ellers kan Aston Villa mønstre stærkeste opstilling.

Norwich vandt flot på Old Trafford over Manchester United, men det er næsten mere et udtryk for det rødklædte storholds krise, end det er et tegn på stor styrke fra Norwich. For efter en fin start, har oprykkerne ikke imponeret synderligt ud over den kamp og står med blot to sejre i de seneste 13 kampe – udover United-kampen vandt man heldigt over Swansea.

Senest tabte de helt fortjent til Tottenham, og i forvejen passer det dem ikke specielt godt at være favoritter og skulle skabe kampen mod et Villa-hold, der bliver bedre fra kamp til kamp. Værterne synes at være blevet for store favoritter. Spillet her er altså, at Villa kommer fra Carrow Road med point.

England Premier League
Spilbar til 1,83