Sportsgren: Amerikansk fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 13. november, 2015 2:25
Kamp: New York Jets - Buffalo Bills
Udfald: Erick Decker scorer touchdown når som helst
Odds: 2.4
Status: Vundet

Eric Decker har gode muligheder for at score et touchdown i Thursday Night Football-kampen mod Buffalo.

Den stærke slot receiver for New York Jets måler 190 centimeter og vejer 98 kilo. Mod Buffalo kommer han på de fleste snaps til at spille over for 170 centimeter høje Nickell Robey, der har blødt yards til modstanderne på det senest. Fysisk er Decker et monster i forhold til 21 kilo lettere Robey, og det vil Ryan Fitzpatrick uden tvivl forsøge at udnytte med hurtige kast mod Decker for at holde Buffalos passrush i skak.

Hvis vi kigger på, hvordan quarterback Ryan Fitzpatrick har fordelt boldene siden New Yorks friuge i Week 5, så topper Eric Decker listen med 27 targets foran stjernereceiveren Brandon Marshall (26 targets). I redzone er bolden kastet i Eric Deckers retning i alt 19 gange på syv kampe (2,7 gange pr. kamp), så det er svært at forestille sig, at bolden ikke også bliver kastet Deckers vej igen i nat, når New York står inden for modstanderens 20 yard-linje.

Decker kommer desuden til opgøret i storform. Han har scoret et touchdown i de to seneste kampe og er oppe på seks touchdowns for syv kampe i denne sæson. Det virker lidt underligt, at vi får lov at stikke ud til odds 2.4 på, at Erick Decker scorer et touchdown når som helst mod Buffalo.

Et alternativt spil kan være at spille på Eric Decker til at gribe for over 64,5 yards, men jeg vælger at gå efter et touchdown til Decker, da jeg tror, der er mere værdi i det spil.

Spilbar til 2.15 (Unibet og Danske Spil har mere menneskelige odds 2.20 og 2.25)