Sportsgren: Dart
Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 25. oktober, 2018 20:00
Kamp: Mensur Suljovic Special
Spiltype: 3. quarter vinder
Udfald: Mensur Suljovic
Odds: 2.25
Spilbar ned til: 2.10
Status: Tabt

Det er blevet tid til Europamesterskabet i dart, der løber fra 25. oktober – 28. oktober i Westfalenhallen i Dortmund. Og vi skal ud på østrigske Mensur Suljovic, der har en ganske overkommelig quarter.

Hvis man er i tvivl om, hvad det betyder med en quarter, så er det et spil, der går på, hvilken en af de otte spillere i denne lodtrækningsdel (altså 3. quarter), der når semifinalen som minimum.

Mensur Suljovic er den bedste spiller i denne quarter, og han er andenseedet til at vinde efter Michael van Gerwen. Lodtrækningen er faldet rigtig godt ud til østrigeren, der har etableret sig som en af de bedste subtop-spillere i verden. Han er i stand til at slå alle, og holder utrolig højt niveau i både nedspil og checkouts. Og han er meget motiveret for tiden.

Mensur møder spanske Cristo Reyes i første runde, hvor han er 1.25 favorit. Reyes har mødt Mensur fire gange siden 2015 og har aldrig været i nærheden af at slå ham, hvis man kigger på resultatet. Dertil skal det dog siges, at Reyes brændte en del på doublerne i sidste indbyrdes møde – og faktisk snittede højere end Mensur. Alligevel vandt “The Gentle”.

Det beroliger mig, at Mensur har formen og det mentale overtag på Reyes. Det er nemlig i første runde, der kan komme en overraskelse, da man her spiller bedst af 11 legs. Først til seks-formatet kan drille selv de bedste i verden, hvis de har en off day. Og det kan man selvfølgelig aldrig gardere sig imod. Kommer Mensur over denne første runde, hvilket der er god chance for, så begynder det at se rigtig godt ud med turneringsformatet, da vi så får længere kampe, hvilket er Mensurs klare fordel i denne quarter mod middelmådig modstand.

Mensur kommer fra et flot Grand Prix, hvor han var oppe 3-0 i sæt mod Peter Wright i semifinalen – efter sejre over James Wade, Ian White og Gerwyn Price. Men han endte faktisk med at tabe 4-3. En hård nød at knække for Mensur, men han lader sig ikke påvirke af den slags. Han øjner klart en semifinale ved EM – og endda også en finale. Han har spillet med 91-92 i snit de sidste kampe ved Grand Prixet, og i dette kortere format ser jeg ham spille med omtrent 95-96 mod Reyes i første runde (og det er ikke overraskende, hvis han snitter højere), sådan som Mensurs form er for tiden. 95 er også rigeligt til sejr mod Reyes (og mindre kan nok også gøre det), da Mensur er langt skarpere på doublerne. Der skal ske en nedsmeltning, hvis Mensur ryger ud her. Spanieren er dygtig nok og nummer 32 på verdensranglisten, men det er ikke mange store sejre han har det sidste halve år. Han slog Whitlock ved VM (hold-VM) i juni og Wade måneden før. Ikke siden juni har han slået en top-modstander. Det maksimale for Reyes er en sejr over James Wilson. Mensur er en anden verden, og østrigeren nyder tilmed at spille i Tyskland.

Når Mensur er videre fra denne opgave i første runde, så venter enten Darren Webster eller Stephen Bunting. Her vil Mensur igen stå som stor favorit. Jeg mangler stadig at se noget, der imponerer mig fra Stephen Bunting i øjeblikket, men Darren Webster er farlig for vores spil. Den eneste jeg kan se, der kan overraske Mensur af de i alt otte i 3. quarter, men Webster skal gøre det i formatet bedst af 19 legs. Der skal noget ekstraordinært til for Mensurs modstandere, hvis de skal komme frem til 10 vundne legs for ham.

Når Mensur har slået Bunting eller Webster, så venter en af følgende fire spillere i kvartfinalen: Max Hopp, William O’Connor, Jonny Clayton eller James Wilson – og det bliver også i et kampformat, der hedder bedst af 19 legs. Det giver Mensur nogle ekstra procenter for sejr, når vi spiller først til 10 legs. Ingen af disse modstandere sender vilde skræmmesignaler. Måske lidt fra Max Hopp, der er på hjemmebane, hvilket giver lidt ekstra, men Mensur har det også fortrinligt i Tyskland. Hopp spillede ganske fint ved den seneste European Tour, men røg ud til Rob Cross (den kamp havde jeg også analyse på). James Wilson spillede et rigtig flot Grand Prix, så måske kan der også komme noget fint fra ham. Clayton er i dårlig form. Og O’Connor det samme, selvom han slog Michael van Gerwen 6-1 i september ved European Tour.

Jeg mener, vi får en god pris på 2.25 her. Lad os tage udgangspunkt i prisen mod Reyes på 1.25. Så mener jeg, Mensur bør ligge i 1.30 mod Webster og Bunting, når der spilles først til 10 legs. Måske endda lidt lavere, hvis det er Bunting. I kvartfinalen venter så Hopp, O’Connor, Clayton eller Wilson, og her vil jeg også lægge Mensur i maksimalt 1.30 mod disse modstandere – i bedst af 19-legs-formatet. Derfor ser jeg spillet her som spilbart ned til omkring 2.10.