Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Fodbold
Dato: 2. maj, 2014 15:28
Kamp: Mattersburg v St Polten
Spiltype: Match Odds
Udfald: Mattersburg
Odds: 1.93
Status: Vundet
Meget interessant spot i Østrig i aften, hvor Mattersburg tager mod St. Pölten. Gæsterne spiller den vigtigste kamp i klubbens historie, når man i midtugen står foran en pokalsemifinale på hjemmebane mod Sturm Graz fra Bundesligaen. St. Pölten har aldrig været højere oppe end 1. Liga, hvor man spiller nu, og eftersom oprykningsløbet er kørt med Rheindorf Altach som sikker førerhund i skrivende stund, stiller man næppe ret stærkt op i aftenens kamp.
Stensikkert er det i hvert fald, at anfører Tomasz Wisio, vicetopscorer Konstantin Kerschbaumer og vinterindkøbet Lukas Kragl alle er i karantæne, mens Andreas Dober er tvivlsom og næppe figurerer i startopstillingen med tanke på det kommende semifinaleopgør.
Målmand Christoph Riegler har heller ikke spillet de sidste fire kampe grundet skade, og er heller ikke meldt tilbage endnu, så det er lidt af et St. Pölten-lazaret, som tager turen til Mattersburg i aften.
Udover nederlag til Liefering og Parndorf, har Mattersburg endnu til gode at tabe i foråret, hvor de har hentet imponerende 17 point i 12 kampe taget i betragtning, at man hentede 21 point i 20 efterårskampe. Udover langtidsskadede Manuel Prietl kommer Mattersburg i stærkeste opstilling og med kun tre point ned til Parndorf på niendepladsen, må holdet siges stadig at være meget motiverede.
Læg dertil, at St. Pölten er det dårligste udehold blandt top6-mandskaberne, så et spil på 1-tallet virker rigtig stærkt på alle parametre.