Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Fodbold
Dato: 4. april, 2014 0:00
Kamp: Marseille v Ajaccio
Spiltype: Marseille Clean Sheet?
Udfald: No
Odds: 2.06
Status: Vundet
Skal Marseille virkelig være storfavoritter mod bundproppen Ajaccio? Måske udfra tabellen, men som Velodrom-drengene spiller for tiden, kommer de ikke sovende til tre point mod det korsikanske mandskab.
Som det oftest ses hos bundhold, kommer det gode spil først når det er for sent. Ajaccio beseglede reelt deres skæbne tidligt på sæsonen, da man mellem starten af oktober og midten af januar spillede sølle to point i hus med 11 nederlag og to uafgjorte, og eftersom februar ikke blev meget bedre, har nedrykningen efterhånden været en kendsgerning i et stykke tid, selvom man reelt set kan redde sig med syv sejre i de sidste syv kampe, mens de nærmeste konkurrenter fra Evian maksimalt må hive seks point i land.
Af samme grund har Ajaccio spillet temmelig ubekymret den sidste måneds tid, hvilket bl.a. har givet stor pote i holdets offensiv, der ellers har været notorisk uskarp hele sæsonen. Fem marts-kampe gav et udbytte på 11 scoringer, hvilket må siges at være ganske pænt for et hold, der skulle bruge 16 kampe på at score de første 11 mål i sæsonen.
Modstanderne fra Marseille er ekstremt langt fra fordums styrke. Champions League-eventyret endte med seks nederlag i lige så mange kampe, og efter nytår har holdet endnu til gode at vinde to kampe i træk, hvor det blot er blevet til fire triumfer i 12 forsøg.
Kun i to af de 12 forsøg er det lykkedes for Marseille at holde nullet, og det er også det, der får mig til at anbefale scoring fra Ajaccio i aften. Gæsterne har altså scoret i samtlige kampe efter nytår med undtagelse af to kampe mod Nice og Montpellier, og jeg ser det egentlig som et bedre spil at nappe Ajaccio til at score, eftersom Marseille virker ekstremt ideløse for tiden, og trods alt har tabt de sidste to hjemmekampe med 0-1.
Ajaccio scorer mod Marseille til odds 2,06 ved Betfair før kommision.