Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair
Dato: 16. marts, 2014 0:00
Kamp: Manchester United - Liverpool
Spiltype: Begge hold scorer
Udfald: Ja
Odds: 1.60
Status: Tabt

Manchester United – Liverpool FC af Tristan

 
England, Premier League. Vises søndag kl. 14.30 på TV3 Sport 2.

 

En regulær klassiker. Tidligere en ægte topkamp. Så tog United over og Liverpool hang langt efter. Men i år er rollerne byttet om. Liverpool er i allerhøjeste grad en del af topkampen, mens Manchester United hele 11 point efter Liverpool på en 6. plads.

Og som om dette ikke er nok, så har sidste rundes FA Cup resultater gjort, at United slet ikke kan være sikker på at komme i Europa næste sæson. Man er 5 point efter Tottenham på den Europa League givende 5. plads. Ganske vist med 1 kamp i hånden, men bagfra lurer Everton (samme point, men med 1 kamp færre) på at overhale United. Det kan næppe hue hverken spillere eller ledere i United, hvis man ikke engang kan komme i Europa League efter sommerferien.

Men lige nu og her må United fokusere på søndagens opgave, og den bliver svær nok endda. Liverpool er i form, det må man sige. 4 sejre i træk i PL med imponerende 15 mål scoret. Uanset om man spiller ude eller hjemme er der stor sandsynlighed for at Liverpool scorer. Og endda oftest mere end 1 gang. Helt præcist har Liverpool scoret i 13 af 14 udekampe i Premier League denne sæson. Ganske imponerende. Kun hos Arsenal 2/11 måtte man strække våben og tabte 2-0. Og det skal naturligvis med, at Liverpool har lukket mål ind i 11 af 14 udekampe, så det er ikke kun frem ad banen, at der sker noget.

United står på den modsatte side af banen. Et United hold, der ikke just har haft en god sæson. Hvor man tidligere scorede i alle hjemmekampe har man kun formået at finde netmaskerne i 10 af 13 hjemmekampe denne sæson. Til gengæld har modstanderne scoret i 8 af kampene. Med andre ord er stats ikke helt så entydige for United, som for Liverpool. Det skal desuden med, at holdene mødtes i Liga cuppen på samme bane, og her vandt United 1-0.

Manchester United må til søndagens opgør undvære Evans og Hernandez, mens Nani og Rafael er tvivlsomme. Som denne sæson er gået, er det mest i bredden disse afbud kommer til at ramme.

Udover langtidsskadede Jose Enrique må Liverpool på sin side ikke undvære spillere til kampen. Man forventes at stille i stærkeste opstilling, dvs. med super duoen Suarez og Sturridge i front.

Jeg anbefaler at spille BTS (begge scorer) i kampen. Et odds der kan fåes fra omkring 1,55 rundt omkring. I skrivende stund har Betfair 1,60 før kommission på spillet, hvilket er ganske fint. Jeg synes der skal være en lille værdi i dette, ikke pga. Uniteds hold, men fordi Liverpool er så målrige i begge ender af banen og det forventer jeg også bliver tilfældet søndag. Dog skal odds ikke under 1,50 for så er der ikke længere værdi.

God kamp til alle.
Tristan