Sportsgren: 3
Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Fodbold
Dato: 22. januar, 2014 0:00
Kamp: Man Utd v Sunderland
Spiltype: Asian Handicap
Udfald: Sunderland +1.5
Odds: 2.08
Status: Vundet

Spillet er “Asian Handicap, Sunderland +1,5”, hvilket er eksakt samme spil som et handicap (0-2)-spil. Ergo skal Sunderland enten ikke tabe kampen, eller maksimalt tabe med et mål, før spillet er vundet. Taber man med mere end et mål, er spillet tabt.

Reglen om udebanemål gør sig gældende i Liga Cuppen, men efter lidt specielle omstændigheder. Vinder Manchester United kampen med 1-0, går kampen i forlænget spilletid. Er resultatet stadig 1-0 efter de to gange 15 minutter, kvalificerer Manchester United sig på reglen om flest udebanemål, ligesom Sunderland gør det i tilfælde af 3-2 til Manchester United efter ordinær tid, og hvis de så ikke taber den forlængede spilletid.

Manchester Uniteds eneste reelle chance for et trofæ denne sæson ligger i at vinde Liga Cup-finalen. Rejsen mod Wembley bliver dog alt andet end nem, og Sunderland kan snildt gnide mere salt i et, i forvejen, åbent United-sår.

På trods af en frygtelig start på sæsonen, som inkluderer nederlag i ni af de 27 kampe, der er spillet i engelske turneringer, er Manchester United stadig kæledægge hos bookmakerne. Til aftenens kamp mod Sunderland er David Moyes’ tropper således gjort til favoritter helt ned omkring odds 1,30 på trods af, at holdet har tabt fire af de sidste syv kampe på hjemmebane.

Hvem, der i alverdens riger og lande kan få sig selv til at spille United-sejr i aften, må sidde med nogle ganske uovertrufne argumenter, som er mere end “Jamen, de skal jo vinde for at komme i finalen”. Rooney og van Persie bliver ikke klar til kampen, og uden sine to absolutte frontfigurer, har United haft meget svært ved at levere offensivt. Det er specielt uden Rooney, at Manchester United har set ekstremt sårbare ud. Af de føromtalte 27 kampe i engelske turneringer, har Rooney spillet de 19, hvor United med den engelske landsholdsangriber på banen scorer 1,94 gange pr. kamp i snit, hvorimod man uden Rooney scorer sølle 1,00 gang pr. kamp og i øvrigt blot henter 1,12 point pr. kamp sammenlignet med identiske 1,94 point pr. kamp, hvor Rooney er med.

Det er dog ikke udelukkende Manchester Uniteds offensiv, der er roden til holdets nedgang. Defensiven holder slet ikke samme standard som under Sir Alex Ferguson, og det virker ganske tydeligt, at spillere som Nemanja Vidic (i øvrigt karantæneramt til opgøret her) og Patrice Evra er i karrierens absolutte efterår. Samtidig er folk som David de Gea, Chris Smalling, Rafael, Fabio og Phil Jones ikke mere end 24 år, og ansvaret på deres skuldre er ganske tungt, når holdet gennemgår så omfattende en genopbygning, som tilfældet er pt.

Naturligvis trækker folk som Michael Carrick og Ryan Giggs også godt op i rutinen på holdet, men ingen af dem er naturlige, offensive esser, hvorfor Uniteds spil hurtigt går hen og bliver forkrampet.

Så meget om United – Sunderland er i sagens natur ikke noget stort mandskab, men har trods alt vist fremgang på det seneste med tre sejre i de seneste fire kampe og kun et enkelt nederlag i de sidste ni. I begge indbyrdes opgør på Stadium of Light mod Manchester United i denne sæson, har holdet været spillemæssigt på toppen, og 1-2 nederlaget i efterårets Premier League-kamp var stik mod kampens forløb.

Selvom Gustavo Poyets tropper mangler at blive testet mod topmodstand på udebane i denne sæson (i Premier League møder man Arsenal, Manchester City, Manchester United, Tottenham, Chelsea og Liverpool i seks af de sidste otte udekampe) tør jeg godt sætte min lid til, at holdet ikke får ørerne i maskinen. Det gode ved spillet her er, at Manchester United går videre ved 1-0, og formentlig vil pakke sig ganske gevaldigt, hvis de scorer kampens første mål.

Her skal der være værdi helt ned mod odds 1,75  – således et af årets markant bedre spil fra undertegnede rent value-wise.

Tryk på banneret for at gå direkte til kampen:
3