Sportsgren: Tennis
Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 9. maj, 2018 16:00
Kamp: Lopez vs Schwartzman 2. runde Madrid ATP 1000
Spiltype: Lopez vs Schwartzman
Udfald: Lopez
Odds: 2.8
Spilbar ned til: 2.64
Status: Tabt

Feliciano Lopez har altid spillet noget af sit bedste tennis på gruset i hans hjemby Madrid, hvor han har været involveret i nogle store kampe. Sidste år måtte Djokovic stoppe ham i to tætte sæt. Omgivelserne passer ham perfekt, da turneringen ligger i 2500 meters højde, hvorfor bolden “rejser” hurtigere igennem luften. Det er strålende vejr i dag i Madrid med høj sol + varme, hvilket gør at det hele tangerer lidt mere hard court-agtige betingelser, hvilket passer spanieren perfekt.

Schwartzman fik sit store gennembrud sidste år, hvor han nåede 3. runde ved French Open og kvartfinalen ved US Open. Han begyndte også 2018 med stærke sejre inklusiv en titel i Rio. Han er dog mildest talt været nede i et hul på det seneste, hvor han er blevet destrueret af Tsitsipas, Gasquet og Marterer. Det har været sætcifre 61, 62, 61 og 62, han har tabt med. Det vidner om, at argentineren er meget skrøbelig pt.

Rent indbyrdes har Lopez vundet den seneste på hard court i Sydney i to sæt i år. Jeg vægter den ikke ekstremt højt, men tager den alligevel med som et plus ift. det mentale.

Set på match up, så tror jeg den aggressive Lopez stil kan frustrere en type som Schwartzman, der kræver noget rytme i sit spil. Især i en tid, hvor han har haft så mange store nederlag. Lopez vil slice, gå frem og serve stort, hvilket kan give ham rigtig mange point. Især i de hurtigere betingelser i Madrid.

Jeg er helt med på, at Schwartman er favorit her, da han leverer mere stabilt på grus og Lopez er en aldrende spiller, der ofte kun dukker op i nogle turneringer med et højt niveau. Men set i lyset af den flotte sejr i første runde mod Andujar og den krise som Schwartzman har oplevet på det seneste, så er 2.8 i overkanten.