Udbyder: Danske Spil
Dato: 26. april, 2015 10:30
Kamp: Liege-Bastogne-Liege
Spiltype: H2H
Udfald: Valverde foran Kwiatkkowski
Odds: 1.75
Status: Vundet
To klassikere er allerede blevet kørt for de dygtige klatrere, men det er stadig ét løb tilbage. Det er uden tvivl det mest prestigefulde løb at vinde som Puncheur. Liege-Bastogne-Liege er navnet på denne 253 kilometer lange kuperede løb.
Løbets to store favoritter er vinderne fra de to forgående klassikere, Alejandro Valverdo som tog sejren i midtugen i Fleche Wallonne og Michal Kwiatkowski, som kørte klogt i Amstel Gold Race. Det er to klasseryttere og Valverde er måske den største Puncheur i sin tid.
Hvorfor ikke Kwiatkowski?
Han vandt Amstel Gold Race. Det var absolut en stor bedrift og det var det især fordi han snød alle de andre. Han havde problemer med at følge med på stigningen da løbet eksploderede. Taktisk var han genial og holdt igen. Til hans held gik det i stå oppe foran og han fik chancen for at køre finalen med en gruppe på 18 mand. I den gruppe var han uden tvivl den med den hurtigste spurt.
Hans optakt har ikke været ligeså god som det foregående år og det indikerer, at han ikke er på 100% endnu. Sidste år blev han nummer 3 i Fleche Wallonne og i år kunne det ikke engang blive til en plads i top 30. Jeg vurderer ikke at han har formen til at sidde med de allerbedste ryttere og jeg har en håndfuld ryttere til at være større favorit end polakken.
Især Valverde har jeg store forventninger til. Da han lavede det sidste hug i finalen i Wallonne, så han uovervindelig ud. Han har simpelthen et ekstra gear i forhold til sine konkurrenter og i en finale vil det være ham de andre ryttere kommer til at kigge efter.
Valverde forventer jeg tager sprinten og måske er det slet ikke sikkert at polakken har benene til at komme med i finalen, da der normalt bliver kørt meget aggressivt de sidste 10-15 kilometer af løbet med mange angreb.
Liege-Bastogne-Liege
Spilbar ned til 1.65