Udbyder: Bet365
Dato: 23. januar, 2016 16:00
Kamp: Leicester - Stoke
Spiltype: Match Odds
Udfald: X2 (asian +0,5)
Odds: 2.00
Status: Tabt
Sensationsholdet fra Leicester hænger på i toppen, men spørgsmålet er hvor længe. De mindre hold er ved at have luret dem og stiller sig længere tilbage på banen, hvilket blandt andet er gået ud over Jamie Vardy.
Hans evner til at løbe dybt får man ikke så meget ud af, når der ikke er rum til det, og han har således ikke scoret i de seneste syv kampe. Også Riyad Mahrez er gået i stå med to brændte straffespark og ikke helt så afgørende aktioner som tidligere på sæsonen, og uden de to i storform, fremstår Leicester-offensiven ganske ordinær.
Dermed ikke sagt, at Leicester er noget dårligt hold, men de virker til at være blevet overvurderet af markedet.
Her gælder det et Stoke-hold, som også har gjort det flot i denne sæson. Man har blot tabt tre af de seneste 12 kampe, og i to af dem blev man endda ramt af et rødt kort, som endte med at koste dyrt, så holder Stoke bare alle spillerne på banen, har de vist sig som et svært hold at slå.
De spiller noget mere fodbold end man normalt ser fra den kant, men har stadig beholdt de klassiske dyder, og ikke mindst er det vigtigt, at Ryan Shawcross er med i det centrale forsvar.
Med ham på banen har Stoke nemlig hentet 1,75 point pr. kamp, hvilket ville være nok til en placering lige under de bedste – hvis han ellers havde været klar i hele sæsonen. Stoke kan formentlig glæde sig over en gensyn med Xherdan Shaqiri, som er begyndt at træne med efter sin skade – et klart offensivt plus fra gæsterne, som så kun er Geoff Cameron fra stærkeste opstilling.
Leicester har et par folk ude, men må siges at komme med bedst mulige hold. Leicester skal selvfølgelig være favoritter i kraft af hjemmebanen, men værdien er på gæsterne, efter markedet har rykket sig i den retning i løbet af formiddagen.
England Premier League
Spilbar til 1,85