Udbyder: Dortmund - Ingolstadt
Spil her
Dato: 15. marts, 2017 12:00
Kamp: Kongdoo Monster – MVP (LoL Bo3 Over/under 3,5 drager, Map 1)
Spiltype: Over/under 3,5 drager, Map 1
Udfald: Under 3,5 drager, Map 1
Odds: 2.15
Spilbar ned til: 2.08
Status: Vundet
OBS: Spiltip magen til er lagt op til map 2. Da chancevurdering og spiltip er det samme, så vil analysen ligeledes være den samme til de to maps.
Anden kamp i LCK her til formiddag står kl. 12.00 mellem Kongdoo Monster (KDM) og MVP. KDM er ligaens bundprop med blot 1 sejr af 12 mulige og må efterhånden sande at nedrykning bliver aktuelt. MVP derimod ligger i slutspilsræset. Der er dog tæt kamp om placeringerne hvor MVP ligger på 7 sejre sammen med 2 andre hold, mens Samsung Galaxy ligger på 8 sejre.
Jeg har i analysen her taget et kig på antallet af drager i Map 1 og 2, hvor jeg ser fin værdi i under 3,5 drager.
Hvad taler for spillet?
MVP havde en svær start på sæsonen, men er så sandelig kommet efter det. MVP har været flyvende på det seneste. Det skal dog naturligvis nævnes, at de fik en på siden af hovedet i sidste uge, da de noget overraskende fik en omgang gedigne tæv af Afreeca Freecs.
Denne kamp var dog mere credit til Afreeca freecs end at MVP spillede dårligt. Afreeca Freecs spillede umådelig flot early game og fik snowballet leads ind i to hurtige sejre.
MVP har været gode til at snowballe et lead hvis de først får skabt et tidligt. MVPs jungler Beyond havde problemer i starten af sæsonen, men er kommet igen, og har spillet fremragende (bortset fra imod Afreeca Freecs).
Kongdoo Monster har oveni vist at de til tider har svært ved at kontrollere et early lead til modstanderen. Dette har ført til nogle meget hurtig tabte kampe til Kongdoo på under 35 minutter.
Med det program, som KDM har tilbage, så er der reelt kun én ting de kan opnå, og det er ikke at få sidstepladsen i ligaen. Sidstepladsen i ligaen medfører at man i turneringen om nedrykning møder det bedste hold fra Challenger Korea. Dette er i øjeblikket et uhyggeligt formstærkt CJ Entus, som man bør prøve at undgå. Holdet KDM pt konkurrerer med er Jin Air Green Wings (JAG). KDM slog JAG i første indbyrdes opgør i ligaen, og hvis de kan gøre det igen når de to hold mødes igen snart, så vil KDM være bedre indbyrdes.
Det er klart, at KDM gerne vil vinde kampen her, men det er ikke den vigtigste for dem af de tilbageværende kampe. Derimod er kampen her uhyr vigtig for MVP i kampen om pladserne i slutspillet, hvor hver eneste position, som man kan rykke op betyder én kamp mindre i slutspillet.
Hvad taler imod spillet?
Det er ikke ofte, at jeg vælger at gå direkte imod hvad statistikken indikerer. Statistikken på linien 3,5 drager for de to hold ser ud som følgende:
Kongdoo Monster har i deres 29 maps hidtil blot været under linien i 10 af disse. MVP har været under linien i 12 af 29 maps.
Jeg føler dog ikke, at disse tal er repræsentative for det matchup, som jeg forventer i morgen.
KDM havde på et tidspunkt i sæsonen den kedelige tendens at når de kom bagud, så trak de sig helt tilbage og stod, og ikke prøvede at fremprovokere fejl. Udover at denne strategi er ekstremt kedelig at se på, så betyder det også, at kampene bliver noget længere og at der dermed vil blive taget ekstra drager og barons.
Vi har dog heldigvis ikke set denne passive tilgang fra KDM de seneste uger.
Konklusion:
Når Kongdoo Monster og MVP mødes kl 12.00, så ser jeg fine chancer for et hurtigt game uden mange drager. Danske Spil har pt 2,15 på under 3,5 drager på map 1 og 2,25 på map 2. Jeg vuderer det til max 52% chance for over 3,5 drager, og der er dermed værdi ned til 2,08 på begge maps.