Sportsgren: Fodbold
Udbyder: 888sport
Spil her
Dato: 12. marts, 2020 18:55
Spiltype: Begge hold scorer? JA
Odds: 2.15
Spilbar ned til: 2.00
Status: Tabt

Et rent program-bet som jeg finder markant mere attraktivt end det kun marginalt bedre betalte overspil.

Jeg er lidt skeptisk i vurderingen af Basaksehirs styrke. Tyrkerne, der ikke er en gammel traditionsklub og derfor ikke kan påberåbe sig en tilskuerskare som Fener, Trabzon m.fl. har med Robinho, Skrtel, Ba etc. en ganske imponerende lineup, men den er måske mest i afdelingen for namedropping. Basaksehir er ikke ligefrem den første tyrkiske klub, der forsøger sig med en håndfuld thirtysomething has-beens. Der er store navne i truppen men de er alle over the hill.

Basaksehir vandt deres middelsvære EL-gruppe men ikke i specielt suveræn stil med kun 10 points og negativ målscore. Faktisk formåede tyrkerne kun at holde rene lagner imod de østrigske underdogs fra Wolfsberger. Alle andre modstandere formåede at score imod Basaksehir både ude og hjemme. Og jo, en knock-out kamp som den her omtalte er nok det rigtige miljø at få Basaksehirs gamle cirkusheste til at præstere i, men der venter et meget vigtigt topopgør ude imod Trabzon søndag.

FCK har ingen problemer med prioriteterne med et mesterskab, der nok er tabt af syne og jævnt ynkelige resultater efter udesejren over Celtic. Men i Europa er københavnerne stabile. Scorede således i alle udekampe i gruppespillet (samt imod Celtic selvfølgelig) Og jeg tror da også, at missionen her hedder udebanemål mere end den hedder helhjertet jagt på en sejr. Med 0-0 som et trods alt ret usandsynligt udkomme finder jeg derfor værdien i det efter mine begreber endog meget oplagte begge hold scorer-scenarie.

Tyrkerne savner forwarden Gulbrandsen men får en anden forward tilbage fra karantæne i form af Enzo Crivelli. FCK savner fortsat Boilesen i defensiven og Jonas Wind er næppe klar til 90 minutter. Men Viktor Fischer er klar igen – om han også er med fra start er mere tvivlsomt, men i angrebet tror jeg, at man vil forsøge sig med den N’Doye/Santos-kombo, der fungerede udmærket imod Celtic.

Liga: Europa League 1/4-finale
Spilbar ned til: 2.00