Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 2. november, 2018 21:00
Kamp: Ian White - Kyle Anderson
Spiltype: 1-X-2
Udfald: Kyle Anderson vinder
Odds: 2.30
Spilbar ned til: 2.10
Status: Vundet
Højsæsonen er i gang i dartverdenen. Vi har lige haft EM, og nu venter flere store internationale turneringer. Den næste af slagsen starter fredag 2. november. Det er World Series, og her kan jeg ikke forstå, at vi ikke er mere lige i pris på Ian White og Kyle Anderson. Under normale omstændigheder kan jeg godt gå med til at gøre White til 1.65-favorit, men ikke under de nuværende omstændigheder.
Ian White har været en skygge af sig selv den seneste tid. Han tabte senest 6-1 til Richard North og lavede ikke en eneste 180’er. White er ellers normalt garant for en del 180’ere. Han tabte ved seneste Players Championship (22) til Devon Petersen, og i Players Championship 21 vandt han enkelt overkommelig kamp for at ryge ud til verdens nummer 114 Jarred Cole efterfølgende. Ved seneste European Tour røg han ud til John Henderson i første runde, og han blev kørt over af Mensur Suljovic ved Grand Prixet. Sådan som White præsterer for tiden, så giver prisen på ham ingen mening. Han er slet ikke så stor favorit. Det eneste spørgsmål er selvfølgelig, hvornår han så rammer niveauet igen? Men den chance tager vi gerne på en formstærk Kyle Anderson til den pris, vi får.
Modsat Ian White spiller Kyle Anderson virkelig god dart for tiden. Han spillede med 101 i gennemsnit mod Gerwyn Price ved EM. Price spillede med 92! Anderson havde en checkoutprocent på 66, hvilket også var bedre end Price, men han kom på lidt færre doubler end waliseren. Og endte med at tabe 6-4, men spillet var blændende. Og han går ind til World Series med selvtillid. Ved Players Championship 22 nåede Kyle Anderson hele vejen til semifinalen, hvor han mødte Ratajski, der fejede benene væk under os alle sammen. Her tabte Anderson 6-4, men et hæderligt nederlag mod Ratajski, der havde den bedste weekend i sin dartkarriere.
En sidste ting jeg godt kan lide ved spillet med det in mente, at White ikke har vist god form den seneste tid: White laver sjældent de store checkouts. Han er meget bundet op af sit normalt gode nedspil med solide store scorer. Her leverer Kyle Anderson bedre for tiden. Og den edge, White burde have, er jævnet ud, hvis ikke tippet over til Anderson. Der er ikke noget, der peger i retning af White lige nu. Han skal genfødes, hvis han skal slå Kyle Anderson ved World Series. Vi tager den fine pris på Anderson og håber på en god start ved turneringen.