Sportsgren: Amerikansk fodbold (NFL)
Udbyder: Unibet
Dato: 9. januar, 2016 22:35
Kamp: Houston Texans-Kansas City Chiefs
Spiltype: Nate Washington under 48,5 yards
Udfald: Nate Washington under 48,5 yards
Odds: 1.90
Status: Vundet

Meget taler for, at Nate Washington griber for under 48,5 yards i wild card-kampen i Houston, Texas.

Houstons wide receiver døjer med en hofteskade, som har holdt ham ude af holdet seneste træninger. Han er begyndt at træne en smule mere med i løbet af ugen og spiller helt sikkert mod Kansas City, men det bliver ikke på 100 procent.

Rent statistisk er det værd at bemærke flere ting.

1) Washington har blot været over linjen i fem af 14 kampe i denne sæson. De seneste fire kampe er bolden blevet kastet fire, seks, fem og tre gange mod Washington. I seneste kamp mod Jacksonville udgik han dog i tredje quarter med føromtalte hofteskade.

2) Washington griber kun omtrent halvdelen af de bolde, som der bliver kastet imod ham. 47/95 grebne bolde er det blevet til i sæsonen.

Stjerne-receiveren DeAndre Hopkins er det primære våben i Houstons angreb, og det er ham, som quarterback Brian Hoyer klart oftest kaster imod. Wide receiveren Cecil Shorts trænede fuldt med torsdag efter en skade og spiller helt sikkert, og i Shorts har Hoyer en fornuftig receiver at kaste til, så det ligger ikke i kortene, at Washington bliver overfodret med bolde mod Kansas City.

Houstons venstre tackle Duane Brown rev sin ene lårmuskel over mod Jacksonville og er ikke med mod Houston. Det er et stort tab – ikke kun fordi Brown er i top ti over Pro Football Focus’ bedste venstre tackles til at beskytte quarterbacken på kastespil, men også fordi Kansas City kommer med et væld af gode pass rushers; Tamba Hali, Justin Houston, Dee Ford m.fl.

Med andre ord: Kansas City kommer til at lægge et stort pres på Brian Hoyer, og her er Brian Hoyer ikke ret god – faktisk fuldfører han kun 44 procent af sine kastespil under pres, hvilket på ingen måde er prangende.

Houstons gameplan kommer formentlig til at bestå af løb selvfølgelig, men også en masse korte kast, så selv hvis Nate Washington skulle gribe tre-fem bolde, så bliver der næppe tid til at kaste en dyb bold ret ofte for Brian Hoyer.

Sidst er det værd at bemærke, at Kansas City er ret solide mod kastet og i det hele taget har et meget stærkt forsvar. Washington kommer formentlig til at løbe de fleste af sine ruter mod Sean Smith og Marcus Peters, der har spillet godt hele sæsonen.

Bet365s odds på 1,76 giver mere mening for mig – dog med en linje på 50,5 yards.

Spilbar til: 1,75