Sportsgren: Ishockey
Udbyder: Unibet / 888Sport
Dato: 23. februar, 2016 19:00
Kamp: Herlev - Frederikshavn
Spiltype: Over/under
Udfald: Under 1,5 Herlev-mål
Odds: 2.33
Spilbar ned til: 1.45
Status: Tabt

Med fare for at blive helt til grin, så spår jeg dette til at være et af årets bedste væddemål. Herlev skal bare have overstået de to sidste kampe for at kunne gå på ferie efter en mislykket sæson, og holdets motivation er også derefter.

Klubben selv kastede håndklædet i ringen efter nederlaget til Herning, hvor holdets to bedste offensive spillere Victor Backman og Antti Hölli skiftede væk fra klubben, og tidligere på året forsvandt også assistkongen Conny Strömberg.

Uden dem har Herlev leveret følgende resultater (det er otte kampe siden, at Hölli og Backman smuttede):

Rungsted (u) 0-5
Esbjerg (u) 1-3
Sønderjyske (h) 0-3
Sønderjyske (u) 1-6
Esbjerg (h) 0-3
Rungsted (h) 1-7
Aalborg (h) 2-6
Herning (u) 0-6

Altså otte kampe med sølle 5(!) mål og 7/8 kampe “under 1,5 Herlev-mål”.

Nu gælder det så Frederikshavn, som er rækkens tophold. Tvivlen kunne være, at Frederikshavn ville tage let på kampen, men efter nederlaget til Sønderjyske, har de kun ét point ned til andenpladsen – og da førstepladsen har stor betydning for holdets guldchancer, vil det overraske meget, hvis ikke Frederikshavn tager opgøret seriøst.

Der kommer næppe mange tilskuere til kampen, så fordelen af hjemmebane – udover Frederikshavn har en lang bustur i benene – er også til at overse. Eneste alvorlige fare er således, at gæsterne kommer stort foran og derfor slækker på koncentrationen til sidst, men til denne pris er det bestemt en chance, der er værd at tage.

Og nej, det er ikke en fejl, at den er spilbar til 1,45. Herlevs mål-odds har i flere uger været helt skæve på grund af de mange mål, de lavede i tiden med Backman, Hölli og Strömberg, og det har markedet slet ikke fået rettet ind endnu.