Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Dato: 8. november, 2015 15:00
Kamp: HB Køge - FC Fredericia
Spiltype: Over/Under
Udfald: Under 2,5 mål
Odds: 1.65
Status: Tabt

HB Køge og FC Fredericia mødes i Herfølge søndag. Det er to af divisionens største under-hold og derfor skal det ikke være overraskende for faste læsere, at jeg netop kommer med en anbefaling på netop under 2,5 mål.

HB Køge har skuffet i 1. Division so far, men omvendt ser rækken også tættere ud end nogensinde. Mange af holdene spiller op til deres bedste og det betyder blandt andet at mine personlige forventinger ikke helt holder stik, her hvor vi er over en tredjedel inde i sæsonen. For eksempel kan jeg afsløre at jeg ikke havde forventet Køge, Roskilde og FC Vestsjælland indehave de tre nederste pladser i tabellen i skrivende stund. Hvorom alting er, så forventer jeg dog at især Køge og Roskilde får rettet op på det i løbet af sæsonen. FC Vestsjælland har underpræsteret i en markant grad, men om de får vendt skuden er jeg mindre i tvivl om; jeg synes ikke, jeg har set forbedringer nok i deres spil, der berettiger til at de er et potentielt top 8-hold, når jeg ser på de andre hold, der ligger i rækken. Jeg medgiver gerne at FC Vestsjælland på dagen har holdet til at slå alle i rækken, men de ser i den grad stadig sårbare ud – og 15 runder inde har de stadig ikke vist en grad af stabilitet, der gør at jeg tør stole på at en længere formfremgang er indenfor rækkevidde. Men nok om det.

FC Fredericia har præsteret ganske fint i sæsonen; også her er der udsving i niveau, men Ove Pedersen har alligevel formået at gøre dem et særdeles interessant aktiv i 1. division – som endda også er en outsider til oprykningsbilletterne. Man ligger p.t. 5’er i rækken med kun to point op til Horsens på tredjepladsen, men omvendt har man også kun otte point ned til rækkens 10. plads, som er netop Køge.

Køge spillede senest uden deres glimrende keeper, Frederik Due, i et 3-1 nederlag til Vejle. Køge har overall været rigtig gode defensivt, men har haft et par over-kampe i de seneste uger; sjovt nok i kampe hvor de har undværet spillere, der har stor betydning for balancen bagude. I hjemmebanenederlaget til Silkeborg på 1-2 var man uden bindeleddet på midtbanen, Rasmus Nielsen, i en kamp, der foruden var uden mange chancer. Og set bort fra de to kampe har Køge spillet 10/13 kampe under linjen. Foruden er man det hold i ligaen, der scorer færrest og snitter færrest mål pr. kamp (28 mål i 15 kampe = 1,86 mål pr. kamp). Frederik Due og Rasmus Nielsen er begge tilbage til søndagens kamp, hvilket selvsagt er godt for en defensiv, der har set stabil ud – og en offensiv, der har syntes stikmodsat. 0-1 opgøret i pokalen mod Brøndby gav i øvrigt et udmærket billede af de defensive og offensive kvaliteter.

FC Fredericia og under-spil i samme sætning skal altid tages seriøst, når træneren hedder Ove Pedersen. Uden afgørende karantæner betyder det også at man stiller en særdeles dygtig forsvarskæde, der til tider endda er noget så defensivt som en 5-3-2/5-4-1. Fredericia er et af de mange hold i sub-toppen, der er klart bedst defensivt og som bør vinde deres kampe på dette. Selvom man har dygtige offensive kvaliteter i Brent McGrath, Tobias Perch m.fl., så skinner den stærke defensive organisation igennem. Man har ligesom Køge en keeper, der holder et over gennemsnitligt niveau i divisionen. Fredericia har i øvrigt spillet 10/15 kampe under dette spread.

Selvom Fredericias kamp mod Vendsyssel senest var overraskende chancerig (og også endte 1-2), så mener jeg stadig at under 2,5 skal stå helt ned i priser omkring 1,50-1,55, når disse hold er involveret. Dette har asian-bookies dog også været enige i flere gange i sæsonen. Første indbyrdes opgør, i Fredericia, endte i øvrigt 0-0.

Spilbar ned til 1,55.