Udbyder: Cashpoint
Spil her
Dato: 5. oktober, 2018 19:00
Kamp: Hansa Rostock - Karlsruhe
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.72
Spilbar ned til: 2.60
Status: Tabt
Hansa har 3. Ligas dårligste hjemmebane-forsvar, senest illustreret ved tirsdagens hjemmenederlag hvor man blev kørt over med 1-4 af et underholdende Preußen Münster-hold. I kontrast hertil har Karlsruhe en af rækkens bedste defensiver og form, som man kun kan bøje sig for.
Østtyskerne ligner overordnet ikke et hold, der vil blande sig i topstriden i den nærmere fremtid – igen ulig Karlsruhe, der på forbilledlig vis har overkommet forrige sæsons nedrykning, rebet sejlene og stille og roligt vendt skuden rundt og sat kurs imod 2. Bundesliga igen. Det er en tur, som man har prøvet før, men modsat så mange andre nedrykkere, der rammes af kaos og opløsning på de indre linier ligner Baden-Württembergerne en klub og et hold med en plan. Karlsruhe spiller med en taktisk disciplin, der er sjælden på dette niveau. Sydvesttyskerne har lukket ét mål ind i deres sidste fem udekampe, og hvad resultaterne på fremmed græs angår er det kun 1-1 imod Braunschweig, der skiller sig ud. Men den kamp ligger også helt tilbage i juli.
Karlsruhe har medgivet haft marginalerne med sig i flere nøglesituationer, spillede f.eks. ikke specielt godt i lørdagens 2-0 hjemmesejr over Cottbus, men råder over individualisten, der kan afgøre kampene også på en halvdårlig dag i form af Marvin Pourié, der ser ud til omsider at have ramt en god sæson idet han har scoret i sine sidste tre kampe i træk.
Statistisk er hjemmefordelen i denne række ikke særligt stor og den bliver kun en anelse større når vi indregner den lange tur tværs henover Tyskland, men Karlsruhe har gennemgående udmærkede erfaringer med at få gode resultater med hjem fra østtyskland – slog f.eks. et på dét tidspunkt bedre Hansa-hold så sikkert som 3-0 ude sidste sæson – og den ekstra halve uges hvile, som Hansa har haft pga. sidste weekends aflyste kamp imod Halle må mest af alt bare have været distraherende.
Vi er i en liga med rigelig plads til tilfældigheder, men jeg vurderer Karlsruhe til for tiden at være det bedst spillende hold. Imod et notorisk inkontinent Hansa-forsvar skal det give os god value på udesejren.
Liga: Tyskland 3. Liga
Spilbar ned til: 2.60