Sportsgren: Basketball - NBA
Udbyder: Nordicbet
Spil her
Dato: 21. maj, 2018 2:00
Kamp: Golden State Warriors - Houston Rockets
Spiltype: Stephen Curry antal 3PT made
Udfald: Over 3,5
Odds: 1.83
Spilbar ned til: 1.70
Status: Vundet

I nat spilles kamp 3 i western conference finals i Oracle Arena. Warriors formåede at stjæle hjemmebanefordelen med deres sejr i kamp 1 i Houston. Rockets vandt senest kamp 2, hvilket var livsvigtigt for dem, men også for spændende i serien.
Spillene i nat går på, at Stephen Curry kommer i gang i denne serie. Han er blevet voldsomt udskældt efter sine første to kampe i Houston, hvor han blot scorede hhv. 18 og 16 points på sammenlagt 2 ud af 13 ramte tre’ere. Det er selvsagt heller ikke godt nok, når man af mange går under prædikatet den bedste skytte til at betræde planeten. Han bærer både rekorden for flest trepointsscorringer i en kamp (13) og i en sæson (402). Han er den eneste spiller, hvor når han forsøger sig med en afslutning fra 10 meter, at man så tænker, at det var et godt skudforsøg. Det siger noget om, hvilket talent han har.
Han er i dagene mellem kamp 2 og kampen i nat blevet beskyldt for kun at være god i grundspillet og knap så meget i slutspillet. Scenen skulle eftersigende blive for stor for ham i slutspillet. Hans grundspils statistikker ser en smule bedre ud, jovist, men Curry snitter 25.9 points, 6.5AST, 5.1 REB, 45.4% fra gulvet, 40.8% fra 3PT med i snit 4.1 ramte forsøg over hans i alt 81 spillede slutspilskampe, som inkludere 3 NBA finals. Til sammenligning snitter Kobe Bryant 25.6 PTS, 4.7 AST, 5.1 REB på dårlige skudprocenter over hele linjen. Undertegnede vil derfor ikke gå så vidt som at sige, at Curry ikke kan klare spotlyset i slutspillet.
I de to første kampe valgte Houston at køre meget på Curry i forsvaret. De lavede pick-and-rolls således, at det ofte var Curry det skulle stå for den afgørende opdækning, og derfor var nødsaget til at bruge en del kræfter. Kræfter han helst vil bruge i den anden ende. Det er dog ikke sådan Curry ikke er vant til at de tricks bliver brugt på ham. Især i sæsonen 15-16, hvor Curry blev kåret til MVP, enstemmigt for første gang i NBA’s historie, begyndte hold i slutningen af sæsonen at få ham udstillet i forsvaret, for at tage på hans kræfter. Det syntes ikke at bekymre Curry. Præcis ligesom jeg ikke har set ham løbe tør for gas i denne serie. Hans skud har ganske enkelt bare ikke ramt, hvilket nogle gange bare sker. Når man dog har den kvalitet i skuddet som Curry har, er det blot et spørgsmål om tid før det vender mod normerne igen.
Durant har braget igennem i kamp 1 og 2, og det er ikke utænkeligt, at Rockets vil forsøge at få ham stoppet tidligt i kampen i nat, hvilket vil skabe noget mere plads til Curry.