Sportsgren: Ishockey
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 23. september, 2016 19:30
Kamp: Gentofte Stars – Herlev Eagles
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 1.72
Status: Tabt

Bunddramaet begynder i premiererunden

Gentoft Stars og Herlev Eagles vil uden tvivl være de to hold, der med størst sandsynlighed går på sommerferie, når de andre otte hold begynder at lade slutspilsskæget gro. De to hold tørner sammen i et ”må-ikke-tabes” opgør allerede i sæsonpremieren.

Gentofte Stars
Umiddelbart virker det til at være status que hos Gentofte i forhold til samlet styrke. Ud er dog røget en række rutinerede bærende danske spillere. Blandt de udenlandske spillere har udskiftningen været massiv, så det er tæt på et nyt Gentofte-hold, der skal forsøge at gøre det, som sidste års hold ikke formåede – nemlig at spille sig i slutspillet.

Gentofte har spillet syv træningskampe, primært mod danske hold, samt Tyringe fra den tredjebedste række i Sverige. Her er det blevet til to sejre: 3-1 over Tyringe og 5-1 over Odense. Man skal dog ikke lægge for meget i træningskampene, da der eksperimenteres og spilles med ikke komplette truppe. Disse forhold er dog ens for alle hold, så at det er blevet til få mål og fem nederlag, vidner om, at der er en grund til, at Gentofte anses som et kommende bundhold.

De to sejre er desuden de eneste to kampe, hvor Gentofte har scoret flere end tre mål. Så med en sløj offensiv, hvor håbene hedder Teemu og Marko Virtala, må udgangspunktet være, at modstanderne skal holdes fra mål, hvis der skal være en chance for point.

Herlev Eagles
Herlev har atter fået Kim Staal tilbage i klubben. Den nu 38-årige landsholdslegende bliver uden tvivl primus motor i Herlevs offensiv, der også tæller canadiske Brett Sonne – der dog må se til fra sidelinjen den kommende måneds tid med et brækket håndled. Kim Staal meldes ligeledes skadet (knæskade) eller yderst tvivlsom til opgøret, så Herlev kan reelt stå uden deres to top-forwards i opgøret.

Som med Gentofte så er det også svært at se, hvad der skal få Herlev med i slutspillet, da holdet næppe er blevet styrket på ret mange andre fronter, end at de unge spillere har fået et år ekstra på bagen.

Træningskampene kastede blot en enkelt sejr af sig. Og det var endda i pokalkampen mod 1. divisionsholdet fra Hvidovre (endda i overtid). To af træningskampene var mod udenlandske hold fra bedre rækker, så de ser vi lidt bort fra, men mod de danske klubber blev det blandt andet til et 6-0 nederlag til Rødovre, mens 3-2 nederlaget til Frederikshavn nærmest må betegnes som bedste resultat.

Udover kampen mod Hvidovre så har Herlev ikke scoret mere end to mål i en kamp, så udgangspunktet bliver utvivlsomt det samme som Gentoftes, nemlig at nullet skal holdes så længe som mulig, hvis der skal være håb for point.

Gentofte vandt samtlige fem indbyrdes opgør i den forgangne sæson (6-0, 5-3, 5-1, 5-2, 2-1) og er også storfavorit til kampen i aften – især med Herlev uden Sonne og Staal – eller med en ikke kampklar veteran.

Flere bookmakere har Gentofte til blot at give 1.55, hvilket er alt for lavt.