Udbyder: Danske Spil
Dato: 16. november, 2015 19:00
Kamp: Gentofte - Sønderjyske
Spiltype: Match Odds
Udfald: 2
Odds: 1.75
Status: Tabt
Meget interessant pris på ligaens førerhold. Sønderjyske har det både største budget og bedste hold i Metalligaen, og har da også vist det på banen indtil videre.
Det er blevet til 10 sejre og fem uafgjorte i de første 15 kampe – og endnu ingen nederlag – og nu gælder det så et Gentofte-hold, som man har haft et særdeles godt tag på. Således har man vundet samtlige fem kampe, siden dagens værter vendte tilbage til den bedste række med samlet 31-12, og mindste sejr har været på tre mål.
Gentofte er selvfølgelig noget bedre i denne sæson end i sidste sæson, men en af de store forklaringer på opturen er ikke med. Cody Kunyk er nemlig fortsat udenfor med en skade, og selv om det lykkedes at vinde i Herlev uden ham, så vil det specielt imod de bedre hold være en svækkelse, der er til at få øje på.
I forvejen har Gentofte en meget lille fordel af hjemmebane, da der ikke kommer ret mange tilskuere til kampene og trykket fra tilskuerne nærmest er ikke-eksisterende, og indtil videre har man faktisk blot hentet 10 af de 25 point på egen is.
Alt andet lige skal Sønderjyske være ganske pæne favoritter – man er endda forstærkede af, at Daniel K. Hansen er tilbage og forwarden P. J. Fenton er kommet til fra tyske Landshut. Han lagde fra land med et mål og to assists i debutkampen mod Aalborg og ligner en forstærkning for mestrene.
Ishockey Metalligaen
Spilbar til 1,60