Udbyder: Bet365
Dato: 23. januar, 2016 16:00
Kamp: Fylde - Worcester
Spiltype: Match odds
Udfald: Fylde AH -1.5
Odds: 2.30
Status: Tabt
Selvom Fylde er nede på en 4. plads, så er de stadig mine favoritter til at snubbe den direkte oprykning via 1. pladsen. De har på nuværende tidspunkt syv point op til 1. pladsen, men har så to ekstra kampe i hånden, så det burde kunne lade sig gøre.
Fylde har været ind i lidt dårlig periode, hvor man tabte to kampe i træk, men det skyldtes i høj grad at man havde mange vigtige skader. I takt med at spillerne kom tilbage fra skader, så begyndte man også at vinde kampe og har nu vundet sine seneste fire kampe i træk på overbevisende måde. (Alle turneringer). Jeg mener at de har rækkens klart bedste hold og har på seneste også hentet gode spillere ind, som har spillet på højere niveau. Blandt andet Stephen Crainey (forsvar-tidligere skotsk landsholdspiller og PL/Championship spiller). Fylde er desuden det hold i rækken som har det største budget og kan derfor tiltrække spillere fra højere niveau.
På lørdag gælder det Worcester som er á point med tre andre hold, som befinder sig omkring nedrykningsstregen. Worcester har ikke vundet i tre kampe i træk og to af modstanderne var deres direkte konkurrenter i bunden af tabellen. Det skyldes at man på det seneste har sagt farvel til nogle af holdets vigtige spillere på midtbanen, i denne uge sagde man farvel til holdets anfører. Desuden blev deres kantspiller skadet i sidste kamp og er ikke med mod Fylde. Derfor synes jeg at Worcester ser meget tynde ud på midtbanen og tror de får det meget svært imod Fylde.
To spillere fra holdets U21 hold er blevet rykket op og kommer højest sandsynligt til at starte inde på midtbanen. De to unge spillere har dog spillet omkring 8 kampe i denne sæson, men har primært begået sig på U21 holdet, så det er efter min mening ikke de bedste erstatninger. Jeg tror Fylde bliver en for stor mundfuld for Worcester, ligesom de to eneste gange man har mødt dem i sidste sæson (4-0 nederlag begge gange), derfor anbefaler jeg Fylde til at vinde med minimum to mål, som jeg synes er meget flot betalt hos Bet365, sammenlignet med resten af markedet.
Se stilling og statistikker her > http://www.resultat.dk/kamp/vBBs6KKU/#kampreferat
England, National League North
Chancevurdering 1X2 : 63% – 23& – 14% – spilbar ned til odds 2.04
5/10 units – betvalue 113%