Udbyder: Bet365
Dato: 30. juli, 2015 19:00
Kamp: FK Krasnodar - Slovan Bratislava
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Slovan +1,5
Odds: 1.77
Status: Tabt
Slovakiske Slovan Bratislava har oprustet før denne sæson, og skal derfor have en fair chance for at levere et pænt resultat i Rusland.
Det var imponerende nok, at Slovan Bratislava i sidste sæson nåede helt frem til Europa Leagues gruppespil, men præstationerne dér var ikke noget at råbe hurra for. Det har man nu taget konsekvensen af, og investeret ganske pænt i truppen.
Angriberen Tamas Priskin med en fortid i flere Championship-klubber samt målmand Jan Mucha med en fortid i Everton og for tiden reservekeeper på det slovakiske landshold er de mest interessante forstærkninger på et hold, der udover udlejede Seydoubah Soumah har beholdt sidste sæsons stamspillere.
De første præstationer i Europa League har da også været lovende, idet man meget overbevisende først slog College Europa fra Gibraltar og siden UC Dublin fra Irland, og selv om det selvfølgelig er ringe modstand, så scorede de stadig 15 gange i de fire kampe, og som FC Midtjylland fandt ud af, så er hold fra Gibraltar ikke helt så værgeløse som dem fra San Marino eksempelvis.
Eneste skuffelse så langt fra Slovan Bratislava i den nye sæson er således søndagens nederlag til Spartak Myjava, men dels var man decideret uheldige med at tabe, og dels virker det klart som om, at det europæiske eventyr har førsteprioritet netop nu.
Slovakisk klubfodbold er i fremgang, hvilket Trencin beviste i Champions League-kvalifikationen ved at spille lige op med Steaua Bukarest og endda vinde i Rumænien, mens Zilina og Spartak Trnava også stadig er tilbage i Europa League-kvalifikationen.
Russiske FK Krasnodar imponerede stort i sidste sæson ved at komme til gruppespillet og endda vinde ude over Everton, men holdet fremstår svagere nu.
Hverken i venskabskampene før sæsonen eller de to første turneringskampe har man leveret på noget, der minder om niveauet fra sidste år, og tabene af den russiske landsholdsprofil Roman Shirokov og Marat Izmailov har gjort ondt, idet erstatningerne ikke holder samme niveau.
Fair nok, at FK Krasnodar skal være favoritter, men der skal være ganske fine muligheder for, at Slovan Bratislava får et hæderligt resultat med hjem. Væddemålet her er det samme som, at vi vinder, hvis Slovan enten vinder kampen, spiller uafgjort eller taber med et enkelt mål. Vi taber væddemålet, hvis Slovan taber med to mål eller mere.
Europa League kvalifikation
Spilbar ned til 1,70