Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 16. februar, 2018 21:30
Kamp: Feirense - Portimonense
Spiltype: Over/under
Udfald: Over 2.5 mål
Odds: 2.20
Spilbar ned til: 2.12
Status: Vundet

I udgangspunktet nok en defensiv og derfor potentielt målfattig kamp. Feirense er et af ligaens mindst scorende hold samtidigt med, at deres defensiv ikke er påfaldende dårlig. Jeg kan til denne kamp snildt forestille mig, at nordportugiserne vil starte varsomt ud og først langsomt begynde at risikere noget frem ad banen – men dette er en af den slags kampe, der helst skal give tre points i den tætte bundkamp hvor ingen er hægtet afgørende af endnu.

Og når det andet hold på banen er Portimonense bør man altid kigge på over/under-mållinien en ekstra gang. Oprykkerne fra Algarve har taget Primeira’en med storm. Ganske vist taber man mere, end man vinder – heller ikke Portimonense kan sige sig helt fri af bundstriden – men man afviger ikke fra sin grundlæggende 4-3-3, heller ikke når man er oppe imod større hold hvor man, selv om man som regel taber, som oftest kommer på tavlen. Sidste kamp hvor det ikke skete var 0-2 ude imod Boavista i en kamp, som man pga udvisninger endte med 9 mand på banen.

Indbyrdes historie er sjældent et godt udgangspunkt for et bet, men jeg kan alligevel ikke nære mig for lige at påpege, at de to hold har en vis tradition for målrige opgør. De to holds sidste 5 indbyrdes er alle gået over linien. Den information har bookmakerne også, og forhistorien er ikke belæg for, hvordan fremtiden vil forme sig – men når vi også har set begge hold score næsten så langt tilbage som vi gider følge statistikken kan vi godt udlægge en måske lidt mere sorgløs approach fra de to hold end man almindeligvis forventer sig af et portugisisk bundopgør.

For al deres målfattighed så har Feirense dog scoret i deres sidste fem hjemmekampe. Et af nordportugisernes farligste våben er dødbolde, som Portimonense før har været sårbare over for. Feirenses topscorer Rocha er midterforsvarer og god i hovedspillet.

Feirense får venstrekanten Seco tilbage fra karantæne men må fortsat undvære højreback Barge. Portimonense må undvære venstrekant Tabata og midtbane Sá, der begge har karantæne, men får den nye midtbanespiller Ryuki tilbage, og tilsyneladende er midterforsvareren Jadson fortsat skadet.

Liga: Portugal Primeira
Spilbar ned til: 2.12