Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 24. januar, 2015 16:05
Kamp: FC United of Manchester - Fylde
Spiltype: Match odds
Udfald: Fylde
Odds: 2.38
Status: Tabt

Chancevurdering 1X2 : 25% – 29% – 46%

Betvalue : 110%  4/10 units

 

Det er to formstærke hold som lørdag eftermiddag mødes på The Tameside Stadium i tredje runde af FA Trophy. Fylde er tophold i Conference North og rykker højest sandsynligt op, da de er mindst et niveau over de øvrige hold. Man har vundet de seneste 10 kampe i træk og der er ikke ret meget som tyder på at spillet bliver dårligere på banen.

I tirsdagens FA Trophy kamp, slog man Telford fra Conference Premier med 4-0 og udover resultatet spillede Fylde en fantastisk kamp gennem 90 minutter (ifølge kamprapporterne). Holdet har masser af selvtillid og det smitter af på deres spil på banen, som er flydende angrebsspil.

FC United of Manchester som blev oprettet i protest mod Glazer familiens opkøb af Manchester United, er også i meget god form. 8 af deres seneste 9 kampe er vundet og efter en dårlig sæsonstart bevæger man sig langsomt henimod toppen af ligaen. Jeg havde før sæsonstart egentlig udset FC United of Manchester som storfavoritter til at vinde rækken og rykke op i Conference North. De seneste sæsoner har de været meget tæt på at rykke op.

Jeg vurderer at Fylde er mindst en klasse bedre end FC United of Manchester og vinder nok kampen. Oddset indeholder ihvertfald flot værdi og derfor bliver mit spil Fylde sejr. Men det bliver nok en tæt kamp, da FC United of Manchester har massiv opbakning på hjemmebane, hvor der som regel plejer at være mellem 2000-4000 tilskuere til hver kamp. Det er så ikke deres normale hjemmebane kampen bliver spillet på, da Broadhurst Park er under ombygning.

En anden vigtig ting er at FC United of Manchester ikke er et hold som normalt er vant til at blive presset, da det som regel plejer at være dem som er i boldbesiddelse og presser modstanderen. Det bliver derfor spændende at se hvordan de kommer til at håndtere Fylde’s pres, da jeg forventer at det er dem som kommer til at være i mest boldbesiddelse, da man har klart bedre spillere.

Se stilling og statistikker her > http://www.resultat.dk/kamp/ziOCfIPF/#kampreferat