Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 14. februar, 2018 20:45
Kamp: FC Porto - Liverpool FC
Spiltype: Over/under første halvleg
Udfald: Over 1.5 mål
Odds: 2.75
Spilbar ned til: 2.50
Status: Vundet
Noget mere kortfattet tip til CL-knockoutrunden.
Egentlig kan jeg godt lide ude-oddset her, men jeg er varsom med at lægge mig i kølvandet på den mængde public money, der uden tvivl allerede er lagt på Liverpool. I stedet vender jeg mig imod et chancemæssigt lidt mindre attraktivt, men desto bedre betalt over-spil. Ikke dit standard over 2.5 mål-spil. Vi er derimod ude i, at der skal være scoret mindst to mål allerede når de to hold går til pause.
I en mere ligelig match-up mellem de to hold ville jeg være mere varsom med at jagte de mange mål, men der er mulighed for, at Porto roterer lidt i deres defensiv, og Liverpools forsvar har hele Klopp-æraen igennem været en anerkendt achilleshæl, og selv om det vil være en overdrivelse at tale om svage defensiver hos de to mandskaber, så stikker såvel Porto som LFC 1.5-linien ved pause overraskende hyppigt, og når Liverpool spiller – nå ja, så *sker* der i hvert fald noget, endskønt man aldrig er helt sikker på hvad. Vi kan imidlertid roligt regne med, at kampen er vigtigere for LFC end den er for dragerne, der nok vil gå mere løst og opportunistisk til opgaven, snarere end man vil spille ud fra et stramt taktisk koncept. Det kan give os tidlige mål. Det kan de to holds sandsynligvis forskellige game plans også: Porto er vante til at være spilstyrende og er overraskende gode på dødbolde hvorimod det er omstillingerne, der er alfa og omega for Liverpools offensive spil. Vi kan derfor nemt forestille os et BTS-scenarie, men odds på, at der vil falde tidlige mål er helt enkelt langt mere attraktive.
Portugisisk sportspresse spekulerer i et midterforsvar med de to forholdsvist uprøvede Osorio og Reyes i midterforsvaret og andenmålmand Sá mellem stængerne. Oppe foran meldes Aboubakar tvivlsom med en skade, formodentlig årsagen til odds-stigningen, men det ville under alle omstændigheder være tvivlsomt, om man havde ladet den camerounske goal-getter starte inde, og der er mange andre spillere på banen, der er leveringsdygtige i mål. Liverpool formodes at komme med hele det tunge artilleri men sætter måske Mignolet på mål. Emre Can afsoner karantæne.
Liga: Champions League
Spilbar ned til: 2.50