Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 29. juli, 2018 18:00
Kamp: Farense - Estoril
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 3.50
Spilbar ned til: 3.10
Status: Tabt

Odds på denne kamp varierer vildt. Et sikkert tegn på værdi.

Farense rykkede op fra den tredjebedste række men er genoprykkere og er ikke nødvendigvis på forhånd at regne blandt nedrykningsfavoritterne. Algarve-holdet har nogle bemærkelsesværdige resultater fra sommerens træningskampe og er, mildt usædvanligt i disse rækker, også et hold, der kan trække på en vis hjemmebaneopbakning.

Estoril rykkede ned fra Primeira’en sidste sæson og er i de fleste henseender at regne for et bedre mandskab end Farense. Men Estoril, der spillede europæisk så sent som forrige sæson, bør vide bedre end de fleste, at det kan være fatalt at bruge kræfter i dybest set mindre vigtige turneringer. Estoril prioriterer ikke ligapokalen lige så højt som genoprykning og har i øvrigt en uimponerende fortid i netop ligapokalen. Sidste sæson blev man såmænd sendt ud af turneringen af… Farense. Altså på et tidspunkt, hvor der var to rækkers forskel på de to hold. Skal Estoril også være favoritter når de to hold spiller den kommende sæson i den samme division? Måske, men jeg vil tillade mig at regne kampen for noget mere lige end markedet synes at antage.

Uanset prioriteter vil en sejr være et godt boost at tage med til segunda-premieren, på den anden side er jeg såre sikker på, at Estoril-manager Freire hellere end gerne bytter oprykning for en tidlig ligapokal-exit. Anderledes for Farense, der allerede har klaret sig forbi Penafiel i første runde af denne turnering (som man som lavere rangeret i sidste sæson indtræder tidligere i) og, givetvis, også gerne vil tage endnu en skalp før segunda’en går i gang i næste måned. Gør det Farense til favoritter? Knap nok, men her må hjemmefordelen – der vejer en anelse tungere end ellers – team news samt et godt resultat fra sidste runde tilsammen give os værdi på Algarve-holdet.

Estoril må se bort fra midterforsvareren Thiago Cardoso. Farense har mig bekendt alle mand klar.

Liga: Portugal ligapokal
Spilbar ned til: 3.10