Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair
Dato: 10. januar, 2015 0:00
Kamp: Everton - Manchester City
Spiltype: Match Odds
Udfald: Manchester City
Odds: 1.96
Status: Tabt

Man må bare sige, at Everton har haft en skuffende sæson hidtil. Hjemme på Goodison er det kun blevet til 12 point i 9 hjemme kampe, hvor man i 19 kampe sidste sæson formåede at skrabe hele 43 point sammen og slå hold som Chelsea, Manchester United og Arsenal, mens man af top 10 holdene kun blev besejret af lørdagens modstandere fra City. Holdet har allerede mistet lige så mange point hjemme, som de gjorde i hele sidste sæson. Desuden er holdet inde i en rigtigt dårlig stime, og var det hold i Premier League, der kom dårligst ud af det stramme juleprogram med kun 3 point i 6 kampe. Spillerne har i denne uge været ude og lange ud efter træner Martinez, som de ikke mener praktiserer en direkte nok spillestil. Everton er desuden uden Distin (12 kampe), Howard (18 kampe) og Osman (11 kampe), ligesom Baines (19 kampe) og McCarthy (13 kampe) er tvivlsomme. Holdet leder efter en ny målmand, da reserverne ikke er gode nok ifølge manageren.
Modsat Everton, så er Manchester City det hold, der kom bedst ud af det hårde juleprogram, hvor man indtil en uafgjort kamp mod Burnley havde vundet 7 kampe i streg, og har også vundet de seneste to. Man har derved indhentet Chelsea, som ellers så ud til at være stukket af. Bemærkelsesværdigt er det især, at holdet har været rigtigt stærke på udebane, hvor de har fået lige så mange point som de har hjemme. De har desuden vundet holdenes seneste tre indbyrdes opgør. Aguero er desuden på vej tilbage, ligesom Bony ser ud til at være på vej til klubben. Ingen af disse ser dog ud til at komme til at spille en rolle i kampen. Kompany og Dzeko er desuden ude, men er begge også på vej tilbage.

Premier Leagues for tiden mest formstærke hold, som i øvrigt har dobbelt så mange point ude, som modstanderen har hjemme, møder det mest formsvage hold. Yderligere kommentarer burde egentligt ikke være nødvendige, især når ikke når det er betalt med 1.96 hos Betfair.