Kamp syv.

Den fedeste kamp man kan spille i ishockey.
Godt nok er det ikke finalen, men så alligevel. Taberen pakker golftasken. Vinderen spiller semifinale om nogle dage.

Jeg havde både over 5.5 kampe i serien, og Frederikshavn til at vinde serien. Sidstnævnte spil lever stadig, omvendt jeg var en smule bekymret da Esbjerg førte 2-0 i kampe.

Men Frederikshavn har holdt stand og vist god moral. Man har bevidst overladt det meste af spillet til Esbjerg, og kynisk været bedre til at udnytte sin chancer. Specielt i overtid, hvor man nu altså har vundet alle tre gange.

Esbjerg har været dominerende på spil og chancer igennem hele serien. Tydeligst var det i tirsdags. Frederikshavn var kun i offensiv zone i små otte miutter, mens Esbjerg angreb mere end 22 minutter.
I 5-mod-5-spillet havde Esbjerg pucken 62% og skudstatistikken sagde hele 47-18 !

Men Esbjergs skud er måske mange, men ikke helt så farlige. Bl.a. fordi mange af dem kommer fra backerne. Fx har Davis Vandane skudt hele 73 gange i serien fra sin back-position.

Det skulle undrer mig meget hvis der bliver ændret alt for meget i spilkoncepter nu. Måske Esbjerg vil lade Frederikshavn komme lidt længere frem, i håbet om at give lidt plads bagude. Eller også moser man bare på igen, og håber på at pucken hopper den rigtige vej i aften.
Jeg tror dog at vi får et klassisk scenarie, hvor kampen bliver så vigtig, at holdene hellere vil undgå at tabe, end at gå efter at vinde.
Kamp 7 har notorisk få mål netop grundet vigtigheden, og selvom serien og kampene i grundspillet har båret præg af mange mål, gik forrige kamp netop under linjen, den første afgørende kamp i serien.
Frederikshavn har ikke travlt, og Esbjerg skal forsøge at finde mere kvalitet frem for kvantitet.

Det er selvfølgelig en risiko at det ene hold skal satse til sidst, hvor målmanden kan blive trukket flere gange.
Men det ligner en kamp med meget nerve, og hvor det gælder om at stå rigtigt, frem for at tage chancen frem i banen.