Udbyder: Youbet
Spil her
Dato: 26. september, 2018 18:30
Kamp: Erzgebirge Aue - Sandhausen
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Erzgebirge Aue (Asian -0.5)
Odds: 2.48
Spilbar ned til: 2.40
Status: Tabt
Jeg har med blandet succes været ude med riven efter Aue før. Sakserne, der klarer sig med et af 2. Bundesligas mindste budgetter, har med nød og næppe undgået den varslede nedrykning tilpas ofte til, at det er tid til at vende skråen og i stedet søge værdi i en ikke helt oplagt hjemmesejr.
Aue snoede sig igennem 2. BL sidste sæson til trods for, at man rådede over rækkens dårligste angreb og en ikke ligefrem dirkefri defensiv. Men i hvert fald på det ene parameter er sakserne et bedre hold i denne sæson. Uden ligefrem at stikke banen i brand er Aue begyndt at score flere af de mål, der skal til for at vinde fodboldkampe. Defensiven er ganske vist fortsat inkontinent, og man var i virkeligheden heldige med at slå bundproppen Duisburg ude i sidste runde, men øjebliksbilledet er positivt også selv om jeg med det lange lys på ikke ser Aue blande sig i topstriden.
Sandhausens krise begyndte allerede i slutningen af sidste sæson og er fortsat seks runder ind i den nye hvor man fortsat er uden sejr. Ganske vist fik man scoret i sin sidste udekamp – hvor man var meget uheldige med kun at få 1-1 imod Darmstadt – men forsvaret er fremdeles utæt, og Baden-Württembergernes angrebsproblemer illustreres af, at man kun har scoret to mål i 6 ligakampe, begge signeret højreback Klingmann. Sandhausens defensiv er ikke helt håbløs, men den er svækket idet målmand Schuhen fortsat er ude med en skade.
Træthed kan være en faktor imod vores bet da dette er Aues anden kamp på tre dage hvor Sandhausen har haft yderligere to dages hvile, men vi er stadig tidligt på sæsonen, Aue, der får forwarden Nazarov tilbage fra en skadespause, har mig bekendt ingen skader af betydning, og er ikke påfaldende afhængige af en eller to nøglespillere.
Det er ikke to kvalitetsmandskaber, vi har med at gøre her; begge hold har dårlige forsvar, men Aues angreb fungerer klart bedst. Med den for Aue sædvanligvis relativt store hjemmefordel oven i hatten og Sandhausen ramt af dårlig stemning og måske også vaklende moral finder jeg derfor smal værdi i hjemmesejren.
Liga: Tyskland 2. Bundesliga
Spilbar ned til: 2.40