Alexander Zverev kommer gang på gang i problemer i bedst af fem sæt ved Grand Slams. Især ved French Open viste han sig at være comeback kongen indtil han løb tør for kræfter.
Nu igen ved Wimbledon skaber han unødigt problemer for sig selv mod spillere han bør slå i tre sæt. Taylor Fritz førte 2-1 i sæt inden de måtte ud og spille kampen færdig i går – der var dog ingen slinger i valsen fra tyskerens side.

Det er som om det brutale program i foråret, hvor tyskeren gjorde rent bord i grussæsonen har gjort ondt på ham efterfølgende. Han falder lidt ud af kampe og har ikke udvist samme kynisme som han gjorde under hans famøse run på grus.

Ernests Gulbis er en rigmandsknægt, der aldrig rigtig har fået forløst potentialet. Måske fordi, at han altid har vidst, at det søde liv har ventet rundt om hjørnet uanset, hvordan han har præsteret. Han har dog altid haft et stort potentiale og når han først får nogle sejre i bæltet, så er han farlig. Nuvel han har brugt fem sæt i sine første to kampe, men han har stadig slået så stærke spillere som Dzumhur.

Samtidig tæller hans meritter ved Wimbledon navne som Tsonga og Del Potro som han ekspederede i tre sæt sidste år – inden Djokovic blev endestationen.

Jeg kan godt lide sæt til Gulbis pga. følgende:

Alexander Zverev har i 6 ud af de seneste 8 kampe i Grand Slam regi tabt sæt.

Gulbis har et topniveau, der berettiger til at vinde et sæt.

Gulbis kommer med to fem sæts sejre i benene – måske vil nogen frygte træthed, men i min optik tæller det på selvtilliden, hvilket er noget Gulbis har manglet. På græs tvivler jeg på, at det bliver et issue ift. træthed – også selvom han er gået igennem kvalifikationen.