Sportsgren: Cykling
Udbyder: Bet365
Dato: 3. februar, 2016 7:30
Kamp: Dubai Tour – SAMLET
Spiltype: Head to head (Samlet)
Udfald: Kittel over Cavendish (Samlet)
Odds: 2.50
Spilbar ned til: 2.10
Status: Vundet

Meget skal gå galt, hvis det ikke skal blive sprint-festival til den helt store guldmedalje i Dubai. Pandekageflade veje, og sandsynligvis ikke ret meget vind. Sidste år vandt Cavendish samlet, på en rute, der var mere kuperet end denne, hvilket fortæller os, at sprinterne med al sandsynlighed skal afgøre det mellem sig endnu engang.

Både Kittel og Cavendish har fået nye hold fra starten af den nye sæson. Ingen af dem nåede for alvor tidligere tiders resultater sidste år. Kittel dominerede 2014 og lignede en mand, der ville stadfæste den position i 2015, men skader og uoverensstemmelser med ledelsen på sit tidligere hold gjorde, at han ikke opnåede de håbede resultater. I år er har han så erstattet netop Cavendish på Quick-Step, og overtager her et af de stærkeste tog i feltet. Han har haft en problemfri optakt, og selvom han ikke har kørt løb længe, så er udfordringerne i Dubai så små, at han bør kunne sidde med og være en af favoritterne på 1., 2., og 4. etape, hvor der efter alt at dømme er lagt op til et sprinteropgør. Han har uden sammenligning det bedste tog med Tony Martin, Keisse og Trentin.

Cavendish er kommet til det afrikanske hold, Dimention Data, hvor han skal køre sammen med nogle af sine tidligere holdkammerater, blandt andet Renshaw, som måske er den bedste lead-out mand i verden. Han startede sin sæson i Australien, hvor han udgik af Cadel Evans’ mindeløb i Australien, og han har da også fokuseret på banen hele vinteren, da han gerne vil stille op for Storbritannien i Rio på banen. Det bør ikke have givet ham den bedste optakt, og selvom han ønsker at forsvare sin sejren fra sidste år, og duellen bør være meget lige på papiret, så ser jeg Kittel som en lille favorit på grund af, at hans hold ser uhyggeligt stærkt ud, hvilket ikke kan siges om Cavendish, der skal sætte sin lid til Renshaw.