Udbyder:
Spil her
Dato: 29. oktober, 2016 10:00
Kamp: Dominika Cibulkova - Svetlana Kuznetsova
Spiltype: Vinder kampen
Udfald: Dominika Cibulkova
Odds: 1.80
Spilbar ned til: 1.73
Status: Vundet
Vi er nået til semifinalen i WTA-finals, og jeg har her kigget på opgøret mellem slovakiske Cibulkova (8 i verden) og russiske Kuznetsova (9 i verden).
Det er meget sjældent at jeg trækker fatigue-kortet, men synes i dette spot, at der bør være forskel på, hvor meget de to spillere har at skyde med. Vi er ved slutningen af sæsonen, og det har for begge spillere været nogle hektiske uger. Dog synes det klart at have været mest hektisk og kaotisk for Kuznetsova, der først i sidste øjeblik kvalificerede sig til turneringen her i Singapore. Kuznetsova skulle vinde turneringen i Moskva for at kvalificerer sig, og det var præcis hvad hun gjorde. WTA-finals startede to dage efter finalen i Moskva, så det var altså afsted med fly til Singapore.
Anderledes kunne Cibulkova støde til turneringen WTA-finals nogle dage forinden, da turneringssejren i Linz en uge før WTA-finals, gav hende point nok til kvalifikation.
WTA-finals:
Kuznetsova vandt de første to puljekampe mod Radwanska og Pliskova, begge med hårdt fightede 3-sæts-sejre. Hun var allerede kvalificeret til semifinalen inden den sidste puljekamp imod Muguruza d. 28 okt. Muguruza kunne ikke nå videre avancement i turneringen, men havde penge og verdensranglistepoint at spille for. Kuznetsova vandt første sæt med 6-3, men så gik hun ellers helt død for energi. Samtidig spillede Muguruza rigtig godt, og vandt de efterfølgende sæt med 6-0 6-1. Noget kunne altså godt tyde på, at Kuznetsova er ved at løbe lidt tør for kræfter. Jeg er med på, at hun muligvis ikke var 100 % fokuseret, da hun jo var videre, men alligvel… Hun udtalte efter kampen, at hun spillede for at vinde kampen, og at det var svært når energien ikke var der.
Nu her under 24 timer senere, skal hun altså i ilden igen i semifinalen imod en toptændt Cibulkova…
Cibulkova lagde ikke godt ud ved WTA-finals, hvor det blev til nederlag i de første 2 kampe til Kerber og Madison Keys. Mod Kerber fightede hun godt og tabte i en flot spillet 3-sæts-kamp. Anderledes dårligt gik det imod Keys, hvor Cibulkova decideret blev kørt over i 2 sæt. Cubulkova havde store problemer med Keys store serv, der ikke tillod Cibulkova at komme i gang med sit return-game (en sådan serv besidder Kuznetsova heldigvis ikke:). Cibulkova skulle så i sidste puljekamp vinde i 2 sæt over Halep for at have chancen for videre avancement, og det lykkedes for hende i en flot spillet kamp, der dog en lille smule bar præg af en knæskade, Halep forinden havde pådraget sig. Knæskade eller ej, halep spillede godt og pressede Cibulkova til det yderste. Cibulkova vandt 6-3 7-6.
Momentum synes i dette spot på Cibulkovas side, da hun kommer med en frisk og vigtig sejr, og muligvis har noget friskere ben end Kuznetsova. Cibulkova har ydermere haft en ekstra dag at restituere i, da hun spillede sidste puljekamp d. 27. Kuznetsova virker til, så småt at blive ramt, af det hårde slutprogram, og i så fald, er det altså ikke sjovt, at skulle op imod en hårdt fightende energibombe som Cibulkova.
Indbyrdes hedder den 5-3 i Cibulkovas favør. Cibulkova har vundet de seneste 5 opgør, hvoraf et opgør var i år, nemlig i Wuhan på hard for en måned siden. Her vandt Cibulkova i 3 sæt. Det er deres første møde indoors, og banen synes at passe godt til begge spillere.
Alt i alt synes jeg, at der skal være værdi på en givetvis noget friskere Cibulkova, velvidende at fatigue er en svær størrelse at vurdere.
Spilbar ned til 1,73