Sportsgren: Amerikansk fodbold (NFL)
Udbyder: Unibet
Dato: 17. januar, 2016 22:40
Kamp: Denver Broncos - Pittsburgh Steelers (player bet)
Spiltype: Ben Roethlisberger kaster over 220,5 yards
Udfald: Ben Roethlisberger kaster over 220,5 yards
Odds: 1.90
Status: Vundet

Ben Roethlisberger kaster med rimelig sandsynlighed over 220,5 yards til dette opgør.

Først en indrømmelse: Nærværende Heavybetting-ekspert kommer til at fremstå som dummere end en pakke Tuc-kiks, hvis Ben Roethlisberger udgår tidligt i aften, fordi han simpelthen har for store problemer med sin skulder.

Big Ben blev skadet i Wild Card-kampen mod Cincinnati, udgik og kom så på banen igen i en tydeligt svækket udgave af sig selv. Derfor har jeg ventet i spænding på nyhederne fra Pittsburgh-lejren, og der er heldigvis gode af slagsen:

Fredag trænede Roethlisberger fuldt med og fuldførte alle kast i rute-træet, har en holdkammerat udtalt. En anden sagde, at Big Ben lignede sig selv, og NFL.com’s normalt meget velunderrettede reporter Ian Rapoport har sagt, at Pittsburgh-quarterbacken kommer til at have hele sin playbook til rådighed mod Denver. Roethlisberger er næppe 100 procent, men en god sprøjte med et eller andet mirakelværk har før hjulpet en NFL-spiller før en vigtig playoff-kamp.

Jeg forstår godt, at bookmakerne sætter en lav linje på Roethlisberger.

Denver råder over ligaens bedste kasteforsvar og måske bare forsvar generelt. Denver kommer friske til opgøret og har hjemmebanefordel, og Pittsburgh er uden sin stjerne-receiver Antonio Brown, som sidder ude med en hjernerystelse. Derfor skal Roethlisberger ikke op at stå i en 300-yard-linje, som han gør mod mange andre hold.

Ved at nærstudere dette matchup er der alligevel nogle ting, som svinger det over i et godt bet i min verden. Jeg tror, vi kommer til at se Big Ben fuldføre en masse hurtige og korte kast – blandt andet til runningbacken Fitz Toussaint, der skaffede over 50 yards i kastespillet mod Cincinnati, og da de to hold mødtes for under en måned siden, der kastede Ben Roethlisberger bolden 55 gange (!) for samlet 380 yards. Det hører med til historien, at Antonio Brown greb for vanvittige 189 yards i den kamp.

Umiddelbart ser jeg ikke Pittsburgh have særlig meget succes i løbespillet, og jeg tror, at vi vil se Denver tage føringen på måltavlen – begge ting dikterer mange kastespil for Big Ben.

Det er desuden værd at notere sig, at Ben Roethlisberger er gået over denne linje 11/13 kampe i denne sæson. Roethlisberger hører til blandt de bedste quarterbacks i ligaen og har to Super Bowl-sejre i karrieren – han har vist, at han kan, når det virkelig gælder. Det er ikke det samme som at sige, at jeg tror, at Pittsburgh vinder; jeg synes bare ikke, at der er synderligt langt til 220,5 yards for en Roethlisberger, der tilsyneladende er kommet sig hurtigere end ventet over sin skade.

En linje på 235-240 yards havde nok givet mere mening.

Spilbar til: 1,80