Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 9. maj, 2014 12:57
Kamp: Bundesliga Bonanza
Spiltype: Udvalgte kampe ender alle over 2,5 mål
Udfald: Udvalgte kampe ender alle over 2,5 mål
Odds: 5.26
Status: Tabt

 

Et sjældent, men også ekstremt underholdende, indslag fra undertegnede, hvor der satses på rendyrket goal show i sidste spillerunde af Bundesligaen. Der er ikke meget sjov i at spille singler på disse med så lave odds, men under disse omstændigheder er det matematisk helt forsvarligt at spille en seksling, selvom vi her på Heavybetting anbefaler, at singler er vejen til overskud. Det skal dog ikke være en opfordring til, at man fremover blander alle sine gode spil i sekslinger – dette er en sjælden “tema-seksling”.

Bundesligaen har tradition for at gå amok i sidste runde:

2013 8 ud af 9 kampe over 2,5
2012 8 ud af 9 kampe over 2,5
2011 7 ud af 9 kampe over 2,5

Denne sidste runde har nærmest alt hvad hjertet kan begære. Noget på spil i næsten alle kampe, hvor uafgjort i meget få tilfælde kan bruges til noget. Læg dertil 20 grader og skyfri himmel i det meste af Tyskland og op mod 10 mand, der kan rende med topscorertitlen, hvoraf fem af dem er realistiske; jeg tror på rendyrket fest lørdag eftermiddag.

Kampene Augsburg-Frankfurt, Mainz-HSV og Hannover-Freiburg er fravalgt, da form, tabelsituation eller andre ting gør, at jeg synes, målfester ikke er nær så sandsynlige i de tre kampe som i de øvrige seks.

Bayern – Stuttgart over 2,5 1,18

Bayern plejer altid at slutte af med en fest. 4-3 og 4-1 på udebane over Gladbach og Köln de sidste to sæsoner og 2-1 over netop Stuttgart i 2011. Stuttgart klarede frisag i sidste runde selvom man tabte, og vil formentlig bare gå ud og nyde at kunne spille helt uden pres. Bayerns Mandzukic kæmper for topscorertitlen og er á mål med Dortmunds Lewandowski inden runden.

Schalke – Nürnberg over 2,5 1,33

Nürnberg skal vinde for ikke at rykke ned, med mindre man vil belave sig på, at uafgjort er nok – så skal HSV tabe med otte i Mainz. Hmm.. Schalke skal bruge et point for at sikre tredjepladsen, så det er her, jeg skulle have betænkelighed ved at gå på over-varianten. Nürnbergs forsvar har dog været så stinkende elendigt de sidste to måneder, at det lugter af en afklapsning, hvis først de vover sig frem. Tilmed er det normale førstevalg i målet, Raphael Schäfer, blevet skadet. En kæmpe svækkelse. Ved 1-1 skal de jo stadig angribe. Nürnberg-topscorer Drmic spiller for topscorertitlen inden han drager til Leverkusen.

Leverkusen – Werder Bremen over 2,5 1,28

Leverkusen skal angribe. Uafgjort er næppe nok til at sikre fjerdepladsen, eftersom Wolfsburg-sejr over Gladbach langt fra er usandsynligt – i det scenarie overtager Wolfsburg 4.pladsen. Samtidig skal de håbe på Nürnberg-sejr i Schalke, så Leverkusen i tilfælde af sejr napper den direkte CL-givende tredjeplads. Begge hold har seks af de sidste otte kampe over 2,5 og Werder scorede to gange alene i 1. halvleg på ellers uindtagelige Allianz Arena i deres sidste udekamp.

Wolfsburg – Gladbach over 2,5 1,44

Wolfsburg har ikke holdt et Clean Sheet siden 3-0 mod Mainz for 15 kampe siden – til gengæld har de scoret 25 kampe i træk! Gladbach ikke noget voldsomt over-mandskab, men de er garanteret europæisk bold og kan lige så godt angribe efter CL-pladsen, som de får i tilfælde af sejr og Leverkusen-nederlag til Bremen. Uafgjort kan absolut ingen af holdene bruge til noget, så det højeste odds på kuponen bør endda også være det sikreste!

Hoffenheim – Braunschweig over 2,5 1,30

Hoffenheim-topscorer Firmino har tre mål op til topscorertitlen – en kamp mod bundproppen giver ham trods alt en teoretisk mulighed for at nå titlen.

Braunschweig skal vinde og er afhængig af HSV-nederlag i Mainz før de ikke rykker ud. Har spillet klart mere offensivt til i foråret og de takter skal vises mod et af de største over-hold i rækken. Hoffenheim har i sidste hjemmekamp tre sæsoner i træk haft mindst fire mål.

Hertha – Dortmund over 2,5 1,44

Ramos, Lewandowski og Reus kæmper alle for topscorertitlen. Absolut intet på spil hos nogle af holdene – Hertha kan ryge et par pladser ned, men det er rendyrket kosmetik. Bør være en rendyrket sommerkamp i vente. Tre mål i den omvendte kamp allerede efter 45 minutter, og Dortmund-træner Klopp plejer at være garant for underholdning i sidste spillerunde (1-2, 3-1, 4-0 og 1-3 i de sidste fire sæsoners afskedskampe)

Total-oddset for denne seksling er 5,26.