Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 25. juni, 2018 19:00
Kamp: Degerfors - Falkenberg
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.62
Spilbar ned til: 2.50
Status: Vundet
Mandag aften vender alle fodbold-øjne imod øst og et på papiret dramatisk og forhåbentlig spændende opgør om avancement fra et snart halvvejs gennemført gruppespil. Matchen vil blive afviklet under en høj, nordeuropæisk midsommersol, og til forskel fra så mange andre kampe på disse breddegradder kan vi endda tilføje duften af ægte græs i stedet for den fæle stank af plastmåtte.
Jeg taler naturligvis om opgøret mellem Degerfors og Falkenberg i Superettan.
Styrkemæssigt er der ikke alt for stor forskel, men en lille håndfuld små faktorer bidrager samlet til, at der er værdi i det risikable punt efter en udesejr til Hasse Eklunds tropper.
For det første er Degerfors ikke et særligt godt hjemmehold uden at jeg vil bevæge mig ud i spekulationer om, hvorfor det kan være, for det er minimalt hvad jeg har set til Värmland-mandskabet i år. Men man kan forestille sig, at hjemmeopbakningen vil være under middel på en aften med VM-bold i fjernsynet. Til sammenligning er Falkenberg et glimrende, ja fremragende udehold.
For det andet er Degerfors’ defensiv heller ikke blandt rækkens bedste hvilket varsler ilde imod Superettans hyppigst scorende udehold. Begge hold har okay form, men igen er Falkenberg bedst med kun ét eneste pointtab i juni i form af en lidt uheldig 1-1 ude imod Örgryte. Degerfors’ form er efter min vurdering for svagt nedadgående. De sidste to sejre er hentede imod bundholdene fra Varberg og Värnamo. Imod bedre modstand har man kun hentet det ene point – juni har budt på mange pointdelinger i Superettan – og imod klassemodstand har man tabt, in casu en 1-4 udebanesnitter imod Helsingborg.
For det tredje gør Falkenberg det glimrende på ægte græs, hvilket interessant nok ikke gælder for Degerfors. Team news er også i nogen grad med os, og endelig er der Hasse Eklund-effekten. Det gamle Viborg-koryfæ har haft en lidt slingrende trænerkarriere og er muligvis ikke noget taktisk geni – blev i hvert fald ofte kritiseret for sine dispositioner da han stod i spidsen for Kalmar FF – men han er en glimrende motivator, næsten en ny generations Benny Lennartsson, der er i stand til at få sine spillere til at yde deres allerbedste hver gang.
Det foreslåede spil er ikke skudsikkert. Resultaterne i Superettan er ofte som vinden blæser, og mere disciplinerede gamblere ville måske overveje Falkenberg -0.25 til udmærkede 2.25 hos fx. Youbet. Det skal også anføres, at Degerfors råder over en målfarlig type i ligatopscorer Sargon Abraham. Men til oddset tager vi gerne den risiko med. Falkenberg ligner et hold, der vil bide fra sig i den tætte topkamp hvor Degerfors allerede ligner et hold, der ikke vil nå hverken det ene eller det andet i en beigefarvet mellemsæson.
Degerfors må fortsat undvære de langtidsskadede midtbanefolk Nilsson og Andersson, og forwarden Björndahl afsoner sin anden karantænedag. Falkenberg har ingen væsentlige fravær.
Liga: Sverige Superettan
Spilbar ned til: 2.50




