Sportsgren: Dart
Udbyder: 888sport
Spil her
Dato: 30. september, 2018 20:00
Kamp: De Zwaan-Huybrechts
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 1.73
Spilbar ned til: 1.60
Status: Vundet

I Dublin spilles der Grand Prix fra weekenden af, og husk – det er DOUBLE IN – DOUBLE OUT. Det vil sige, at spillerne skal åbne deres runder på en double – ligesom de under normale omstændigheder også runder dem af. Det er den eneste turnering på året, hvor der spilles dette format. Et specielt et af slagsen, der ofte kan spille os et puds, men det skal ikke holde os fra at finde nogle gode ting frem i det irske.

FORM
Jeg kan rigtig godt lide de Zwaan her – og i flere varianter. Han demonstrerede en særlig big stage-støbning, da han slog Michael van Gerwen (10-6), Adrian Lewis (11-9) og Dave Chisnall (16-8) ved World Matchplay i juli. Han tabte senere i semifinalen mod Gary Anderson efter en hæderlig indsats (12-17). De Zwaan leverede altså på den store dartscene og endda i et længere format. Og hans doublespil så meget fornuftigt ud – et element der er afgørende i Grand Prixet. De Zwaan imponerede dog ikke senest i European Tour, hvor han tabte 6-2 til Wayne Jones med en checkout-procent på 20. Bedre så han ud ved Players Championship 18, hvor han bl.a. slog Dimitri van den Bergh med blandt ni 180’ere i kampen.

Generelt har de Zwaan haft et mere imponerede 2018 end Huybrechts. I min optik en mand på vej frem kontra en mand, der er dalet i niveau. De Zwaan er 22 år. Huybrechts 10 år ældre. Dog ikke sagt er 32 år er gammelt i dartverdenen. Det er det langt fra. Og slet ikke en indforstået ulempe at have alder, men jeg har blot bemærket forskellige retninger for de to spillere her.

Ved World Matchplay var Huybrechts i kæmpe problemer mod John Henderson. Med hiv og sving hentede han en 13-12-sejr i første kamp, hvorefter han tabte sikkert til Peter Wright (5-11). Senest på European Tour tabte Huybrechts til Martin Schindler med 6-1 uden at lave nogle 180’ere og uden chance for at vinde Havde kun to pile på doublerne. Kampen forinden ved Players Championship 17 tabte han også til Schindler. Denne gang 6-0. Selvom vi ikke skal lægge alt for meget i de mindre tours, hæfter jeg mig dog alligevel ved, at Huybrechts kun har vundet et leg over de sidste to kampe. Det er ikke meget. Han havde dog et fint run ved Players Championship 17 med sejre over Devon, Alcinas, Hopp og Gilding.

SÆRLIG NOTITS
Jeg har noteret mig et pileskift hos Huybrechts, der betyder, at hans nu lidt tykkere darts har sværere ved at fylde T20-feltet ud end tidligere. Det vil sige, at han ikke er ligeså tilbøjelig til at lave 180’ere, som han var tidligere i karrieren. Senest mod Schindler lavede Huybrechts ingen 180’ere i sit 6-1-nederlag til den unge tysker. Senest ved Players Championship lavede Huybrechts en enkelt 180’ere over syv legs med Devon Petersen, to 180’ere over syv legs med Alcinas, en enkelt 180’er i 10 legs med Max Hopp og fire mod Gilding over 10 legs – ja, han kan godt ramme dem af og til, men jeg vælger at tro på, at pileskiftet spiller ind, så jeg håber, han fortsætter med dem i forhold til min anbefaling på 180’er-spillet.

De Zwaan havde ikke tur i den mod Wayne Jones i den seneste kamp. Her lavede hollænderen kun én 180’er i et 6-2-nederlag. Ved Players Championship senest lavede de Zwaan tre 180’ere mod Davey, hele ni 180’ere i en flot sejr over den yderst talentfulde Dimitri van den Bergh og til sidst tre 180’ere i 10 legs mod Adrian Lewis. Ved World Matchplay spillede de langt flere legs, men for en god ordens skyld ni 180’ere i semifinalen med Gary Anderson, otte 180’ere mod Chizzy i kvartfinalen, seks mod Adrian Lewis og faktisk ingen 180’ere i sejren over MvG – utroligt nok. De Zwaan er en 180’er-mand, og han nyder den store scene, hvilket kun booster samtlige af mine anbefalinger her.

ET TJEK PÅ DOUBLERNE
De Zwaans checkout procent var enormt god ved World Matchplay. Procenter på 62, 44, 53 og 42 indikerer stor styrke. Det indikerer, at han kan ramme doublerne godt på den store scene under gevaldigt pres, hvilket er en absolut nødvendighed i dette turneringsformat. Han er virkelig kold deroppe, men det kræver også ordentlig dagsform og 20 procent senest mod Jones bekymrer lidt. Svært at vurdere Huybrechts i hans seneste kamp, da han kun spillede sig ned på to mulige checkouts. Han blev simpelthen udklasseret i nedspillet.

De Zwaan debuterer ved World Grand Prix. Huybrechts har været der flere gange. Taler lidt til belgierens fordel. Huybrechts røg ud i første runde i 2017 til Rob Thornton. I 2016 nåede han til kvartfinalen, men jeg er af den overbevisning, at vi ikke ser en Huybrechts på det niveau i år. Anden runde i 2015. Første runde i 2014. Første runde i 2013. Første runde i 2012.

Jeg synes, pilen peger mod The Black Cobra, som de Zwaan kalder sig. Jeg forventer, han leverer på den store scene, som han trives godt med. Han har set mere overskudsagtig ud i 2018, så jeg havde set ham i 1.60 i en kamp som denne. Derfor griber jeg 888sports 1.73 på ren sejr. Danske Spil skyder tilmed godt ved siden af skiven med 2.10 på flest 180’ere til de Zwaan. Markedets klart højeste. Faktisk lidt af en gave, synes jeg. Den bør ligge i 1.90. Jeg havde også kig på triple-bettet med sejr, flest 180’ere og højeste checkout, men der skal vi lidt højere end 4,33 mener jeg.