Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Danske Spil
Dato: 4. september, 2015 20:45
Kamp: Danmark - Albanien
Spiltype: Special Bets
Udfald: Amir Abrashi får kort
Odds: 3.75
Status: Tabt

Oddset på kort til Abrashi er beklageligvis faldet fra 5,00 til 3,75, men der skal stadig være saftig værdi at hente på specialspillet her.

Når først høflighedsfraserne og beklagelserne er overståede kommer vi dog til alt det gode: Den saftige, oversvømmende value. Albanernes Amir Abrashi bør være i overhængende fare for at ryge i dommer William Collums sorte bog i aften, og det til skyhøj betaling.

Abrashi har begået flest frispark af alle hos albanerne med syv styk på fire kampe indtil videre og er kendt som en klassisk, hård hund på den centrale midtbane. Med 172 centimeter rager Abrashi ikke højt op i landskabet, men hvad han mangler i højde har han til gengæld i hårdhed. 38 advarsler og fire udvisninger er det blevet til i Abrashis syvårige seniorkarriere, som primært er foregået i schweizisk fodbold, hvor den 25-årige hardhitter modtog 21 advarsler og en direkte udvisning på tre sæsoner mellem 2012 og 2015 inden et skifte til Freiburg i sommerpausen.

Her har Abrashi lagt ud med tre advarsler i fem kampe, og der bør også være god risiko for, at Abrashi enten går hårdt til de danske midtbanespillere eller stopper et kontraangreb i aften. Han begik et enkelt frispark på Pierre-Emile Højbjerg i første kamp, men bør komme mere i vælten i aften mod et dansk hold, der kommer til at være langt mere boldbesiddende end i Albanien.

Dommer William Collum holder et temmelig højt kortsnit på 4,8 kort pr. landskamp indtil videre. Albanerne bør ramme i hvert fald to advarsler, og herfra skal Abrashi udnævnes til klar favorit til at modtage et af dem. Danske Spil har til sammenligning odds 2,50 på Lorik Cana, Abrashis makker på midtbanen, som dog ikke spiller nær så kompromisløst på landsholdet som på klubbasis, hvor den iltre albaner har fået 71 gule og fem røde på de sidste ni sæsoner. Abrashi bør stå i noget nær samme odds som Cana, hvilket efterlader et sandt værdispringvand i spillet her.

Den opmærksomme læser vil dog notere sig, at der gives omkring 40 procents sandsynlighed for, at spillet går hjem, hvilket efterlader større risiko for tab end gevinst, men i det lange løb vil man utvivlsomt tage stikket hjem på spil som disse.

EM-kvalifikation
Spilbar til odds 2,50