Udbyder:
Spil her
Dato: 17. juni, 2016 3:00
Kamp: Cleveland Cavaliers - Golden State Warriors
Spiltype: Total assists handicap
Udfald: Golden State Warriors -3,5
Odds: 1.85
Spilbar ned til: 1.60
Status: Tabt
Der har efterhånden tegnet sig et billede af, at Cavaliers ikke rykker bolden så meget som Warriors. Det ses tydeligt når, Kyrie Irving eller LeBron James får bolden med 15 sek. på skuduret, står med den i hænderne indtil den rammer 5-6 sekunder, og begynder så at angribe feltet. Det har mere eller mindre været opskriften på Cavaliers angreb hele serien, da de ikke har fået den ønskede produktion af hverken J.R Smith eller Kevin Love.
Det ser helt anderledes ud i den anden ende af banen, hvor bolden flytter hænder konstant. Det øger chancerne for flere assists. Man ser eksempelvis ikke Curry eller Thompson stå med bolden i hænderne i mere end 5 sekunder særlig ofte – det skal da kun lige være når Curry udøver magi.
Det ses også på stats-sheet hvor Warriors pr. kamp laver markant flere assists end Cavaliers, og det skyldes netop ovenstående. I løbet af den regulære sæson, var Warriors det klart mest assisterende hold med hele 29 assists pr. kamp. I samme kategori placerer Cavaliers sig på en delt 13. plads (ikke vitterligt imponerende af et hold i NBA finals, men det viser også bare kontrasten mellem de to holds spillestil) med 22,7 assists pr. kamp.
I slutspillet er Warriors også det mest assisterende hold af de 16 hold, der har deltaget i dette års slutspil. Cavaliers ligger her på en delt 5. plads med i snit 3,3 færre assists pr. kamp end Warriors.
I denne finaleserie står Warriors indtil videre noteret for 117 assists, Cavaliers for 85. Dvs. Warriors har over seriens 5 kampe lavet 32 flere assists end Cavaliers, det svarer til 6,4 flere assists i snit pr. kamp.
Warriors har til kampen fået Andrew Bogut knæskadet, hvorfor han er ude af resten af serien. Til gengæld har de fået Draymond Green tilbage, der til trods for hans position som forward og nogle gange center er Warriors mest assisterende spiller. Det taler derfor også massivt for spillet, at han er tilbage i lineup.