Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 18. februar, 2018 13:00
Kamp: Chennaiyin - Janshedpur
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 3.30
Spilbar ned til: 3.12
Status: Tabt

Direkte kamp om at blive i playoff-pladserne. Jamshedpur er kommet glimrende afsted efter en tung start på deres debutsæson i ISL. Ikke på sprudlende offensivt spil men derimod med udgangspunkt i en stærk defensiv – ligaens bedste – og god fysik. Det er ofte først lidt længere henne på sæsonen, dvs ca. nu, at fordelene ved et godt forsvar viser sig.

ISL-programmet er ikke specielt tæt, men Chennaiyin var i aktion torsdag hvor stålmændene fra Jamshedpur har haft otte dage at restituere i. Det betyder lidt i en liga, hvor mange spillere, herunder udenlandske ‘marquee players’ er pænt over de 30. Dette er Chennaiyins 4. kamp på 13 dage.

Et element, der taler til Chennaiyins fordel er, at de har hjemmefordel. I hvert fald hvis man slår en bookmaker (eller en gambler) på knæet med en gummihammer. Det eneste, der er galt med den antagelse er, at den er forkert. Hjemmefordelen findes ikke i indisk fodbold. Både Chennaiyin og Jamshedpur er lidt (ikke dramatisk) bedre ude end hjemme, men den overordnede tendens for ligaen er klar: Indtil videre har 17/18-udgaven af ISL givet os 36% hjemmesejre, godt 45% udesejre, og kun godt 18% uafgjorte. Der er for meget knæ-refleks over odds-sætningen til denne kamp.

Chennaiyin vandt det omvendte opgør i december med 1-0, men siden da er Janshedpur som angivet kommet gevaldigt ud af starthullerne, og så havde de jo også hjemme-ulempen sidst…

Team news validerer vores spil idet hjemmeholdet må se bort fra midtbane Ghanesh og forwarden Nelson, der begge har karantæne. Jamshedpur har ingen fravær.

Samlet er vi ude i et langskud, men flere omstændigheder omkring bettet – tæt program for hjemmeholdet, der også har et par karantæner, fraværet af hjemmefordel og Jamshedpurs på det seneste glimrende form giver os samlet god værdi på udesejren.

Liga: Indien ISL
Spilbar ned til: 3.12