Sportsgren: Basketball - NBA
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 19. april, 2018 1:00
Kamp: Cleveland Cavaliers - Indiana Pacers
Spiltype: Cavaliers antal points
Udfald: Over 108,5
Odds: 1.88
Spilbar ned til: 1.83
Status: Tabt

Cleveland Cavaliers tabte noget overraskende kamp 1 hjemme i egen hule til Indiana Pacers anført af Victor Oladipo. Det skete på trods af, at Cavaliers ellers holdte Pacers til 98 points, hvilket de inden kampen ville have slikket sig om munden over, da de i løbet af sæsonen har været et af ligaens dårligste forsvar. Problemet var dog i den anden ende, hvor bolden ville ikke gå i kurven. De scorede blot 80, så hvor de igennem sæsonen har kunne sætte deres lid til angrebet, var det ikke kendsgerningen i kamp 1. Det er meget godt personificeret ved LeBron James, der har haft den bedste sæson i hans karriere, rent offensivt har han ikke været bedre end nu. Defensivt var han statistisk set dog ikke en del af de 300 bedste spillere i ligaen, og det viser meget godt, hvor Cavaliers ligger deres kræfter.

LeBron James lavede i kamp 1 en 24-points triple-double, hvilket må siges at være acceptabelt, det var i stedet hans medspillere som ikke kunne få det til at køre, især de resterende startere. De lavede til sammen 25 points, hvilket er det færreste antal points et LeBron starting-cast har præsteret i en slutspilskamp nogensinde. Samtidig kunne LeBron ikke ramme et skud uden for det restricted area om det så gjaldt hans liv. Han lavede dog som sagt 24 points, da han altid finder måder hvorpå at få scoret, men hvis han havde ramt nogle skud udefra kunne kampen have været en hel anden, da Pacers ville være blevet tvunget til at respektere skuddet markant anderledes.

Cavaliers snittede i løbet af grundspillet femte flest points i ligaen med 110,9 points og meget tyder på, at de skal op på lignende total for at vinde kampe. Ud af de 50 sejre Cavaliers fik i grundspillet, lavede de over 108,5 i 39 stk., men det er ikke en specielt overraskende statistik, da de netop har haft deres problemer i forsvarsenden.

LeBron havde inden kampen forleden ikke tabt i første runde kamp i de foregående 21, så det vil være højst overraskende, hvis han går hen og taber 2 i træk, og så 2 på hjemmebane. Han vil naturligvis gøre alt der står i hans magt for, at det ikke sker, så man vil nok kunne forvente en endnu mere tændt LeBron end man så i kamp 1. Ydermere er det også urealistisk, at de resterende startere ikke rammer dagen nogen af dem. Cavaliers ramte blot 8 ud af 34 forsøgte tre’ere og var samlet set 38,5% fra gulvet, det er statistikker der vil udligne sig.