Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 21. februar, 2018 12:00
Kamp: Buriram United - Jeju United
Spiltype: Draw no bet
Udfald: Buriram Utd. (Draw no bet)
Odds: 2.60
Spilbar ned til: 2.40
Status: Tabt

AFC Champions League Gruppe G og et lille langskud efter en thailandsk sejr.

Status efter første runde er, at thailandske Buriram Utd. har ét point efter en hårdt tilkmæmpet uafgjort ude imod favoritterne fra Guangzhou Evergrande, hvor Jeju Utd. er tomhændede efter et lidt uventet og tilmed meget uheldigt 0-1 hjemmenederlag til Cerezo Osaka idet den japanske scoring blev sat ind i overtiden via et målmandsdrop. Man har lov til at spekulere over, hvordan det kan være. Jeg vil nøjes med objektivt at konstatere, at sydkoreanerne stadig er i pre-season mode – K-League starter først i næste måned – og at Jeju Utd. har skiftet ud på mange pladser i transfervinduet, herunder på målmandsposten.

K-League er stærkere end den thailandske Premier League, men hjemmefordelen er ofte vigtig i disse regionale opgør. Dertil kommer, at turneringen i Thailand allerede er to runder gammel, desuden – lidt modsat Jeju, der i adskillige år kun har hørt til midterlaget i K-League – er Buriram et sejrsvant mandskab i egen liga. I AFC CL er historien mindre glorværdig. Sidst et sydkoreansk mandskab kiggede forbi Buriram tog FC Seoul en 6-0 sejr med hjem.

Men mere bredt set har thailandske hold præsteret okay i den kontinentale mesterholdsturnering. Sidste sæson gjorde Muang Thong f.eks. en glimrende figur i CL-gruppespillet. Det er måske lidt meget at påstå, at Buriram vil gøre det lige så godt som deres ultradefensive landsmænd, men udekampen imod Guangzhou var nærmest den vanskeligst mulige kamp at lægge ud med. Hvis thaierne kunne få et point med hjem fra Kina bør de i min bog have en spilbar chance for at få en hjemmesejr imod et lidt søvnigt udseende Jeju United-mandskab, der måske ikke rigtigt er kommet ud af startblokkene endnu og sandsynligvis vil have det svært i den fugtige thailandske hede.

Team news er ufuldstændige, men Jeju har som angivet skiftet en del ud i truppen og må derudover undvære midterforsvareren Han Jin-Kwon. Oppe foran forlader man sig på de to brasilianske lottokuponer Roberson og Tiago Marques, der faktisk ikke har lige så gode CV’er som thaiernes brasilianer Diogo, omend man ikke skal lade sig snyde af det: Sydkoreanerne vil taktisk og fysisk sandsynligvis være det bedre hold på banen. Værdien på Buriram skyldes hovedsageligt den lovende start på turneringen vs. sydkoreanernes skuffende ditto, samt på de fordele, som thaierne har i hjemmebanen samt i, at den hjemlige turnering er godt i gang.

Liga: AFC CL
Spilbar ned til: 2.40